29-årige Taylor Parker slog sin gravide veninde, 21-årige Reagan Simmons-Hancock, ihjel, for at stjæle hendes ufødte datter.

Nu har en jury i den amerikanske delstat Texas idømt hende til døden.

Det skriver CBS News og Texarkana Gazette.

Efter at have slået Reagan Simmons-Hancock ihjel, slog og stak Taylor Parker også liget gentagende gange.

Hun blev stoppet af en politimand om morgenen, da hun kørte for stærkt, hvor hun påstod netop at have født babyen.

Babyen blev efterfølgende erklæret død på et hospital i Oklahoma.

Angiveligt skulle Taylor Parker have påstået at være gravid for at fastholde sin kæreste.

Hun havde både iført sig en falsk gravititetsdragt, forfalsket ultralydsscanninger og holdt fester for at fejre den påståede graviditet.

På dagen, hvor hun slog Reagan Simmons-Hancock ihjel, havde hun tilmed søgt efter videoer om fysiske undersøgelser af spædbørn, der er født i uge 35.

I en udtalelse i retten fortæller Reagan Simmons-Hancocks mor, Jessica Brooks, at hendes datter stadigvæk var i live, da Taylor Parker skar hendes mave op.

»Min pige var i live og kæmpede for hendes børn, da du flåede hende op og skar babyen ud af hendes mave,« fortæller hun.

Efter familiens udtalelser ytrede dommer John Tidwell, at Taylor Parker burde sendes på dødsgangen.