En mand fra den amerikanske stat Maine, der tilbragte årtier i fængsel for at have stukket sin kone ihjel, er blevet løsladt, fordi han var blevet for gammel til at udgøre en trussel.

Men i denne uge er han blevet dømt skyldig i en næsten identisk forbrydelse.

Den 77-årige Albert Flick blev på mindre end en time dømt skyldig af juryen i Maine i at have myrdet den hjemløse mor Kimberly Dobbie.

Kimberly Dobbie blev stukket ihjel af Albert Flick, på samme måde som han tog livet af sin kone i 1979.
Kimberly Dobbie blev stukket ihjel af Albert Flick, på samme måde som han tog livet af sin kone i 1979. Foto: GoFundMe
Vis mere

Hun blev stukket mindst 11 gange, mens hendes tvillingesønner så på.

I 1979 blev Flick idømt 25 års fængsel for at have stukket sin kone, Sandra Flick, ihjel.

Hun fik 14 stik med en kniv – og også dengang var et barn, hendes datter Elsie Clement, vidne til forbrydelsen.

Det skriver New York Post.

Albert Flick blev sendt i fængsel igen i 2010 for at overfalde en anden kvinde.

Den daværende dommer gav ham ikke en længere straf, fordi Flick ikke længere ville være nogen trussel på grund af sin høje alder, som han udtrykte det.

Det ville med andre ord ikke give nogen mening at holde ham bag tremmer, så fire år efter blev Flick løsladt.

Ifølge anklagerne mødte Albert Flick så Kimberly Dobbie på 48 år. Han blev dybt fascineret af hende, forfulgte hende i smug og spiste på det hjemløsehjem, hvor hun boede.

Anklageren fortalte juryen, at da Flick fik nys om, at Dobbie planlagde at forlade byen, tænkte han: »Hvis jeg ikke kan få hende, vil jeg slå hende ihjel.«

To dage før mordet købte han to knive i et supermarked, og så angreb han Dobbie i fuldt dagslys.

Han stak hende ned foran et møntvaskeri, og kniven gik igennem både hjertet og lungerne.

På overvågningskameraer ser man Dobbies to 11-årige tvillingesønner se på, mens nedslagtningen forgår.

Datteren Elsie Clement, som var vidne til mordet i 1979, sagde, at dommeren, som løslod Albert Flick, måtte svare for følgerne over for Dobbies børn.

»Jeg vil gerne se de involverede stille op og fortælle Dobbies drenge, hvorfor den mand var på gaden, og hvordan det kan være o.k.,« siger Clement.

»Hvordan loven gør det muligt, at deres mor er væk, og at de bliver tvunget til at se på.«

Albert Flick kan se frem til en livstidsdom, når retten til august når til strafudmålingen.