Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Konklusionen er klar: Det var forkasteligt, at den britiske premierminister holdt fester i Downing Street under coronanedlukningen.

Det fastslår den endelige 'Sue Gray'-rapport, der i dag er blevet offentliggjort.

»Som jeg læser konklusionen, så peger pilen mod en skarp fordømmelse af Boris Johnson, der som regeringschefen skal sætte eksemplet for andre,« siger B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg.

Boris Johnson er blevet genstand for voldsom kritik, da han blev anklaget for at holde fester, mens Storbritannien var nedlukket på grund af corona.

Nedlukninger, som premiereministeren selv havde stået i spidsen for.

»Man skal huske, at covid-19 var voldsom herovre, og man var hård ved briterne med nedlukninger og restriktioner,« siger Jakob Illeborg og fortsætter:

»Rapporten viser, at det han har gjort er langt over stregen, og at han blæser på de love, han selv har lavet.«

Det er embedskvinden Sue Gray, der har udarbejdet den længe ventede rapport, men rapporten siger intet om, hvilke konsekvenser det vil få for Boris Johnson.

B.T.s internationale korrespondent bor meget af tiden i London og har dækket hele partygate-skandalen.
B.T.s internationale korrespondent bor meget af tiden i London og har dækket hele partygate-skandalen.
Vis mere

Det er dog sikkert, at premiereministeren senere i dag skal tale til det britiske parlament.

»Det er tydeligt, at han er i fedtefadet. Man forventer, at han vil være ydmyg og anerkende problemet. Det interessante bliver, hvorvidt hans eget parti vil holde hånden over ham, eller om de sparker ham ud,« siger Jakob Illeborg, der befinder sig i London.

Mens rapporten stiller skarpt på ledelsen i Downing Street, har nogle for nylig offentliggjorte billeder også sået tvivl om Boris Johnsons troværdighed.

Tidligere afviste den britiske premierminister over for parlamentet, at han havde kendskab til afholdelsen af en bestemt fest. Men for et par dage siden kunne nogle nye billeder dokumentere, at han var til stede ved festen.

»Billederne og rapporten kan blive en forstærkende cocktail for Boris Johnson. Uanset hvad, vil den her sag give ham et plettet ry,« siger Jakob Illeborg.

Andre læser også