Donald Trump har fået en dom.

Dommen lyder på, at den tidligere præsident har begået bedrageri i årevis, mens han udbyggede sit ejendomsimperiet, der førte ham til berømmelse og i sidste ende gav ham nøglerne til Det Hvide Hus.

Det har en domstol i New York afgjort. Det skriver flere udenlandske medier herunder Sky News.

Dommer Arthur Engoron fandt, at den tidligere præsident og hans firma bedrog banker og forsikringsselskaber ved massivt at overvurdere deres aktiver og overdrive nettoværdien i papirarbejdet, der blev brugt til at lave handler og sikre finansiering.

Dommeren fandt, at Trump, hans virksomhed og nøgleledere gentagne gange løj om hans rigdom på årsregnskaber, hvilket resulterede i belønninger, herunder gunstige lånevilkår og lavere forsikringspræmier.

Kendelsen kom efter et civilt søgsmål anlagt af New Yorks statsadvokat, Letitia James.

Letitia James har tidligere hævdet, at den tidligere præsident har sagt, at han er op til 3,6 milliarder dollar rigere, end han i virkeligheden er.