Amerikanske skatteeksperter mistænker Donald Trump for at have udviklet et system af falske skattefradrag, der tilsyneladende går på kryds og tværs af Trump-familiens egne medlemmer.

Dét rapporterer USA's største radiostation, NPR.

I 2017 betalte Donald Trump således det, der svarer til 4,7 millioner kroner for  rådgivning i forbindelse med hotelkøb. Et beløb, præsidenten efterfølgende trak fra i skat.

Interessant nok opgav præsidentens ældste datter, Ivanka Trump, samme år præcis det samme beløb som indtægt på sin skatteblanket.

Donald Trump kysser sin ældste datter, Ivanka Trump.
Donald Trump kysser sin ældste datter, Ivanka Trump. Foto: ALEXANDER DRAGO - Reuters
Vis mere

På sin skatteopgørelse, der nu er offentliggjort af avisen New York Times, opgiver Donald Trump angiveligt ikke navnet på det såkaldte rådgivningsfirma.

Men det finder man ifølge radiostationen NPR til gengæld i Ivanka Trumps opgørelse.

Således blev pengene modtaget af firmaet TT Consulting L.L.C.

Ifølge præsidentens ældste datter er TT Consulting L.L.C. eksperter i ledelse og ejendomsprojekter. Og pengene var blot en del af Trump-datterens samlede indtægt, der i 2017 lå på omkring 56 millioner dollar – godt 357 millioner danske kroner.

Donald Trump spørger sin datter og personlige rådgiver, Ivanka til råds. 
Donald Trump spørger sin datter og personlige rådgiver, Ivanka til råds.  Foto: Drew Angerer - AFP
Vis mere

Ifølge en ny reportage i avisen New York Times betalte Donald Trump i perioden 2010 til 2018 det, der svarer til 606 millioner kroner i skat, til den amerikanske regering. Han opgav dog også hele 460 millioner kroner som fradrag, der kunne trækkes fra.

Hele 165 millioner af disse fradragskroner er i Donald Trumps skattefradrag opgivet som 'rådgivning'.

De 4,7 millioner, som Donald Trump tilsyneladende har betalt til sin egen datter, er en del af dette samlede 'rådgivningsbeløb'.

Og ifølge NPR undersøges det nu, hvorvidt en større del af præsidentens gavmilde fradragsbeløb også stammer fra penge, der blot er betalt af et Trump-familiemedlem til et andet.

Ivanka Trump.
Ivanka Trump. Foto: DAVID MAXWELL - EPA
Vis mere

Donald Trump har i et tweet kaldte hele skattehistorien »fake news«. Samtidig fastholder Trump, at samtlige fradrag er '100 procent lovlige'.