Den 50-årige britiske mand Lee Peacock gik amok, få uger efter at han blev løsladt fra fængslet.

To gange, med få dages mellemrum, dræbte han i London først sin ekskæreste og derefter hendes nye ven.

I onsdags fik han så dommen ved retten i Old Bailey: 39 år skal han sidde i fængsel.

Han kommer formentlig aldrig ud igen i live – det håber dommer Justice Murray i hvert fald. Det skriver Sky News.

Den 59-årige Clinton Ashmore og den 46-årige Sharon Pickles blev begge myrdet af knivstik.
Den 59-årige Clinton Ashmore og den 46-årige Sharon Pickles blev begge myrdet af knivstik. Foto: Metropolitan Police
Vis mere

Lee Peacock skar struben over på både sin ekskæreste, 46-årige Sharon Pickles, og hendes nye ven, 59-årige Clinton Ashmore, i London i august i 2021,

Lee Peacock havde kun været på fri fod siden juni det samme år. Han var blevet løsladt efter at have udsonet halvdelen af en straf, han fik for et groft indbrud.

Der gik to dage mellem mordene, og Peacock forsøgte at skære sin egen strube over, da politiet endelig, efter en menneskejagt, der varede i fem dage, fandt frem til det hus, han gemte sig i.

Han indrømmede, at han havde dræbt de to, men påstod, at Sharon Pickle døde ved et uheld, og at Clinton Ashmore havde slået ud efter ham, da han indrømmede, at han have dræbt hende.

Men anklagerne troede ikke på ham. De kaldte mordene for 'planlagt' og udført med 'ond hensigt'.

Dommeren udtalte, at Peacock dræbte Pickles i 'et raserianfald', fordi hun havde et seksuelt forhold til en anden mand. Dommeren mente dog ikke, at mordet på hende var 'planlagt', men at mordet på Ashmore var det.

Peacock dukkede op på sin fars ejendom aftenen til 19. august 2021. Faren ringede derefter til politiet og sagde, at hans søn havde dræbt sin ekskæreste.

Politiet fandt hendes lig under sengen i hendes lejlighed i det centrale London. En 'besked' underskrevet af Lee Peacock lå i nærheden.

I den stod der, at det var meningen, at Sharon Pickles skulle leve.

Senere samme dag blev Peacock set på et overvågningskamera. Han gik sammen med Ashmore på vej mod hans lejlighed i Westminster. Han forlod den alene 15 minutter senere.

Venner af Ashmore fandt ham død nogle timer efter. Begge var dræbt med ensartede knivstik.

25. august blev Peacock endelig fundet i et hus, hvor han forsøgte at gemme sig. Han forsøgte at skære halsen over på sig selv med en kniv, men blev overmandet af politiet. I hans lomme fandt man flere noter, hvor han tilstod mordene.

Han gav senere en 'isnende kold' forklaring på mordene. Han havde brugt den samme kniv til begge mord og også til forsøget på at tage sit eget liv.

Han udtalte dog under retssagen, at han »ikke var noget monster«.

Han havde, efter sin egen opfattelse, ikke haft til hensigt at skade nogen af de to ofre.