De dominikanske myndigheder bekræfter, at en minister har mistet livet.

Det sker efter, at en bevæbnet gerningsmand mandag aften er trængt ind i ministeriet og åbnede ild under et møde.

Det skriver nyhedsbureauerne Associated Press (AP) og AFP.

Den bevæbnede gerningsmand er blevet identificeret som Miguel Cruz, der angiveligt skulle være en 'tæt ven' af den afdøde minister.

»Vi er dybt berørte af situationen,« skriver det dominikanske ministerium i en officielt udtalelse.
»Vi er dybt berørte af situationen,« skriver det dominikanske ministerium i en officielt udtalelse. Foto: Orlando Barria
Vis mere

Her skød og dræbte han Orlando Jorge Mera, der er miljøminister i Den Dominikanske Republik.

Ifølge lokale medier skulle gerningsmanden have barrikaderet sig på stedet efter drabet, mens flere ansatte desperat forsøgte at flygte ud af portene.

Politiet rykkede ind med elitestyrker og fik anholdt Miguel Cruz.

Det er stadig uvist, hvad gerningsmandens motiv er, samt om der er flere tilskadekomne.

Om de tragiske begivenheder udtaler den dominikanske præsident, Luis Abinader, at »vi udtrykker vores dybeste medfølelse.«

B.T. følger sagen.