Er du i Mexico, og har du foto eller video af jordskælvet? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Mindst 226 mennesker meldes omkommet, hvoraf 20 børn samt to voksne er fundet omkommet i en skole, der styrtede sammen, efter at et kraftigt jordskælv tirsdag aften dansk tid ramte det centrale Mexico,

Det oplyser lokale myndigheder i landet ifølge Reuters natten til onsdag dansk tid.

Adskillige bygninger er ødelagt og kollapset i den tætbefolkede hovedstad, Mexico City.

Tusindvis af mennesker løb i panik ud på gaden, da jordskælvet, der havde en beregnet størrelse på 7,1, ramte området.

Jordskælv i Mexico City.  
Jordskælv i Mexico City.   Foto: OMAR TORRES
Vis mere

Mexico Citys borgmester, Miguel Angel Mancera, oplyser, at mindst 44 bygninger i storbyen er blevet ødelagt under jordskælvet.

Blandt de kollapsede bygninger er flere lejlighedskomplekser, en skole, en fabrik og et supermarked.

Hundredvis af frivillige og redningsarbejdere arbejder stadig på at finde overlevende i murbrokkerne.

- Min kone er der. Jeg har ikke været i stand til at komme i kontakt med hende. Hun svarer ikke, og nu siger de, at vi skal slukke vores mobiltelefoner på grund af risikoen for en gaslækage, siger 33-årige Juan Jesus Garcia.

Ifølge myndighederne i Mexico City er mindst 49 omkommet i storbyen.

Derudover er mindst 55 mennesker bekræftet omkommet i delstaten Morelos syd for Mexico City.

Et stort antal dræbte er også bekræftet i delstaterne Mexico og Puebla - tæt på jordskælvets epicentrum.

Mexico City: Et kraftigt jordskælv, der ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) har en beregnet størrelse på 7,1, har ramt det sydlige Mexico. 
Mexico City: Et kraftigt jordskælv, der ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) har en beregnet størrelse på 7,1, har ramt det sydlige Mexico.  Foto: Jose Mendez
Vis mere

Jordskælvet har afbrudt strømmen for knap fire millioner mexicanere, oplyser det nationale forsyningsselskab, CFE.

Det er det andet kraftige jordskælv, der rammer Mexico i denne måned. 7. september blev 98 dræbt under et jordskælv i den sydlige del af landet.

USA's præsident, Donald Trump, skriver på Twitter, at hans tanker er hos mexicanerne.

- Gud velsigne Mexicos folk. Vi er med jer og vil være der for jer, skriver han på Twitter.

Også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kommenteret tirsdagens jordskælv.

- Vores solidaritet og tanker er med det mexicanske folk, der er ramt af dagens katastrofale jordskælv, skriver han på Twitter.

Udenrigsministeriets Borgerservice har ingen oplysninger om eventuelle danskere blandt de tilskadekomne eller dræbte.

Mexico City tirsdag aften dansk tid.  
Mexico City tirsdag aften dansk tid.   Foto: RONALDO SCHEMIDT
Vis mere

Den internationale lufthavn i Mexico City er lukket på grund af naturkatastrofen, oplyser lederen af Mexicos redningstjenester.

Jordskælvet ramte otte kilometer sydøst for den mindre by Atencingo i delstaten Puebla på 51 kilometers dybde, oplyser USGS.

Der ligger flere mindre byer omkring epicentret. Der er endnu ikke overblik over skaderne her, ligesom der meget vel kan komme flere meldinger om dødsofre.

Reuters skriver, at der er sket "omfattende skader" på bygninger i det sydlige Mexico.

Mexico City tirsdag aften dansk tid.  
Mexico City tirsdag aften dansk tid.   Foto: OMAR TORRES
Vis mere

Rystelserne begyndte blot et par timer efter, at mange mexicanere havde deltaget i en landsdækkende øvelse om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af et jordskælv.

Den omfattende øvelse finder sted på 32-års-dagen for et ødelæggende jordskælv i Mexico 19. september 1985, hvor mindst 10.000 mennesker blev dræbt.

Er du i Mexico, og har du foto eller video af jordskælvet? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Mexico City tirsdag aften dansk tid, hvor et kraftigt jordskælv har fundet sted.
Mexico City tirsdag aften dansk tid, hvor et kraftigt jordskælv har fundet sted. Foto: RONALDO SCHEMIDT
Vis mere

Mexico City. Tirsdag aften dansk tid.  
Mexico City. Tirsdag aften dansk tid.   Foto: ALFREDO ESTRELLA
Vis mere

Kraftigt jordskælv i Mexico City tirsdag aften dansk tid.  
Kraftigt jordskælv i Mexico City tirsdag aften dansk tid.   Foto: ALFREDO ESTRELLA
Vis mere

Jordskælv i Mexico City.  
Jordskælv i Mexico City.   Foto: ALFREDO ESTRELLA
Vis mere

Indbygerne i millionbyen Mexico City flygter ud på gaden. Billedet her er fra tirsdag aften dansk tid.
Indbygerne i millionbyen Mexico City flygter ud på gaden. Billedet her er fra tirsdag aften dansk tid. Foto: Alejandro Cruz
Vis mere

/ritzau/Reuters