I 1988 blev Marc Chagall-maleriet 'Othello og Desdemona' stjålet fra parret Ernest og Rose Heller på Manhattan i New York. Det blev forleden genfundet af FBI.

Det skriver CNN.

Det pudsige var, at det var manden, der var i besiddelse af det stjålne maleri, som alarmerede det føderale politi.

Ifølge retsdokumenter kom manden i besiddelse af maleriet i slutningen af 80'erne eller starten af 90'erne, efter vedkommende, der stjal maleriet henvendte sig til ham med henblik på at få det solgt til mandens kontakter i det bulgarske kriminelle miljø. Han havde også forsøgt at sælge det til flere galleriet i Washington DC, men uden held. Derfor endte det med at samle støv i en flyttekasse på mandens loft.

Manden, der var i besiddelse af Chagall-maleriet,  er 72 år gammel og dødssyg. Ifølge retspapirene var det også af helbredsmæssige årsager, at han kontaktede FBI.

På grund af sagens alder bliver manden, der var i besiddelse af maleriet, ikke retsforfulgt, da den er langt over forældelsesfristen for denne type kriminalitet. Tyven er for længe siden blevet dømt for kriminalitet, der har tilknytning til kunsttyveriet. Han havde nemlig adgang til lejlighedskomplekset, hvor han stjal maleriet og adskillige andre værdigenstande fra.

Kunstværket stammer fra 1911, har en estimeret værdi på op til 5,4 millioner danske kroner, og nu skal det på auktion.

'Dette kunstværk er ikke kun vigtigt på grund af maleriets værdi, men også på grund af maleriets plads i kunst- og kulturverdenen,' siger talskvinde Nancy McNamara fra FBI i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Her ses værket.
Her ses værket. Foto: FBI / HANDOUT
Vis mere