Med kun få uger til det russiske valg ser Vladimir Putin ud til at stramme grebet, inden han efter al sandsynlighed igen kan vælges som præsident. 

»Der er ingen tvivl, om, at der skal være styr på sagerne, og på den anden side af valget bliver der så igen mindre hårde repressive tilstande,« som Rusland-eksperten Jakob Tolstrup konstaterer.

For en række markante hændelser er sket inden for særdeles kort tid. 

Mest iøjnefaldende har selvfølgelig været, at den fremtrædende oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj 16. februar døde i den straffekoloni, hvor han var i gang med at afsone sin straf.

Den afhoppede helikopter Maksim Kuzminov har lidt den mest voldsomme død.
Den afhoppede helikopter Maksim Kuzminov har lidt den mest voldsomme død. Foto: Screenshot fra tv
Vis mere

Bare tre dage tidligere blev den afhoppede russiske pilot Maksim Kuzminov på dramatisk vis fundet død. Han var blevet skudt gentagne gange i Spanien, hvor han boede efter at være flygtet til Ukraine sidste år.

Og 21. februar blev militærbloggeren Andrey Morozov så fundet død få dage efter, at han havde modtaget enorm kritik for at offentliggøre russiske tabstal fra fronten i Ukraine.

Selvom det på ingen måde er bevist, at det russiske regime står bag i nogen af tilfældene, tegner det alligevel et ildevarslende mønster. Mener Jakob Tolstrup.

»Den strøm af begivenheder taler ind i, at der bliver lagt et klart spor af, at nu undertrykker man bare alt og alle,« siger lektoren ved Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Aleksej Navalnyj er blevet mindet mange steder i verden, her i Milano, Italien.
Aleksej Navalnyj er blevet mindet mange steder i verden, her i Milano, Italien. Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Eller som Matthew Schmidt, assisterende professor i statskundskab og sikkerhedspolitik ved University of New Haven, siger til Business Insider:

»Det er helt sikkert udtryk for undertrykkelse, men det er en undertrykkelse, der altid foregår.«

Af andre nylige – mindre fatale – hændelser kan i øvrigt også lige nævnes, at menneskerettighedsforkæmperen og krigsmodstanderen Oleg Orlov tirsdag blev idømt 2,5 års fængsel.

Samt at oppositionspolitikeren og krigsmodstanderen Boris Nadezjdin på trods af at have indsamlet de krævede underskrifter i sidste uge endegyldigt blev nægtet at stille op til præsidentvalget (som det i øvrigt ligeledes skete for kandidaten Jekaterina Duntsova før jul).

Vladimir Putin ser ud til at være sikker på at få endnu en periode som russisk præsident.
Vladimir Putin ser ud til at være sikker på at få endnu en periode som russisk præsident. Foto: Sergei Bobylyov/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Vejen ser altså ud til at være banet for Vladimir Putin forud for præsidentvalget, der finder sted 15.-17. marts.

Men hvorfor overhovedet gøre sig den umage, når man sidder som dikator tilsyneladende i fuld kontrol?

»Det er ikke noget problem for en diktator at vinde valget officielt, men det handler om at kunne kontrollere valgsituationen,« siger Jakob Tolstrup:

»Diktatorer mister ofte magten i forbindelse med såkaldte valg, så det er et farligt tidspunkt for dem, selvom de scorer flotte stemmetal. Det ser sikkert ud på overfladen, men det er et naturligt samlingspunkt for oppositionen, hvor den latente ustabilitet og utilfredshed lige pludselig kan komme til udtryk.«

At vi samtidig diskuterer de mystiske dødsfald i relation til det russiske styre viser dog også, at den totale kontrol måske ikke så fuldkommen endda.

»For at operethold billedet af den stærke leder, må man bruge en stor mængde magt, men det er i bund og grund en svag måde at regere på, også selvom der er tale om en kraftfuld leder,« som førnævnte Matthew Schmidt siger.

Jakob Tolstrup er enig.

»En diktator, der har styr på befolkningen og føler sig sikker, har ikke brug for at sende sådan et højintensivt repressionssignal, som det her er udtryk for,« siger han:

»Hvis vi leger med tanken om, at der er gjort med vilje (dødsfaldene, red.), så det er det et udtryk for, at det er et regime, der føler sig presset til at gøre det.«

Vladimir Putin blev første gang valgt som præsident i 2000.