På markerne omkring byen Navarro i Argentina er der lige nu så tørt, at hverken afgrøder eller dyr kan overleve i det.

Landmænd i området er presset af den langvarige tørke, der også truer landets store hvede-, majs- og sojaafgrøder, som er levebrød for mange.

Reuters har talt med 65-årige Ignacio Bastanchuri, der fortæller, at tørken har stået på i to år og har nået nye højder i år.

De afgrøder, der er tilbage, er af så dårlig kvalitet, at det kun kan bruges til dyrefoder i stedet for pasta og brød.

Landmand Ignacio Bastanchuri viser det flere 150 hektare store tørkeområde frem.
Landmand Ignacio Bastanchuri viser det flere 150 hektare store tørkeområde frem. Foto: AGUSTIN MARCARIAN
Vis mere

Den 65-årige landmand viser også journalisten fra Reuters en mark, hvor tre døde køer ligger og rådner i solen.

Det er foreløbig også usikkert, om man kan plante korn til næste års høst.

»Hvis det ikke regner eller normaliserer sig nu i december, vil antallet af hektar, der skal plantes, helt sikkert være meget lavt,« siger Ignacio Bastanchuri, mens han og Reuters bevæger sig igennem et landskab af udtørrede søer og døde fisk.

De høje temperaturer er en af de mange konsekvenser af klimaforandringerne. Naturen kan ikke følge med de store temperaturstigninger.