Det var ikke én af bin Ladens koner, der døde under angrebet på terrorlederen, og han brugte hende heller ikke som skjold mod skuddene.

Det var ikke bin Ladens hustru, der blev dræbt under operationen i terroristens hjem.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Tidligere forlød det, at en af Osamas mange koner blev dræbt under angrebet.

Det er ikke rigtigt, siger en talsmand fra Det Hvide Hus nu ifølge den norske avis VG. 



Præsident Barack Obamas terrorrådgiver John Brennan sagde mandag, at den dræbte kvinde var en af bin Ladens koner, og at hun - måske frivilligt - skulle beskytte ham med sin egen krop i en eventuel skudveksling.

Nu siger amerikanerne, at bin Ladens kone var til stede, og at hun blev såret i benet under sammenstødet.

Bin Laden blev dræbt af to kugler i brystet og i hovedet, og han skød heller ikke tilbage, som det tidligere har været fremme.

Andre læser også