Den amerikanske fastfoodkæde Subway er kommet i stormvejr, efter avisen New York Times har undersøgt kædens tunsandwich på et laboratorium, hvor tunen er blevet DNA-testet.

Undersøgelsen er sat i værk, efter to personer sagsøgte kæden, fordi de ikke mente, der var tale om tun, men en »blanding af alt andet end tun«.

Det sagde kilderne til Washington Post.

Nu har New York Times så sat sig for at efterprøve påstandene.

Subway afviser alle anklager om dårlig kvalitet af tun i deres sandwich.
Subway afviser alle anklager om dårlig kvalitet af tun i deres sandwich. Foto: JUSTIN SULLIVAN
Vis mere

Laboratoriet oplyser til avisen, at de ikke har kunnet identificere tunen i sandwichene.

New York Times testede tunen i tre forskellige restauranter. Dermed var der altså tale om en stikprøve-kontrol.

Ifølge en talsperson fra laboratoriet betyder den manglende identificering af tunen, at fisken enten er så kraftigt bearbejdet, at det ikke er muligt at identificere den - eller også er det, fordi der er tale om noget, som slet ikke er tun.

Kogning og konservering kan skade DNA og gøre det vanskelig at påvise, skriver det norske Dagbladet.

Subway har ikke ønsket at kommentere prøvesvarene overfor avisen, men henviser til, at det eneste, de gør med tunfisken, når de modtager den fra fabrikken, er, at blande den med majonæse.

»Der er ingen sandhed i påstandene i søgsmålet. Subway leverer 100 procent tilberedt tunfisk til vores restauranter, som bliver blandet med majonæse og brugte i vores sandwich, wraps og salater, som bliver nydt af vores gæster,« siger en talsperson for Subway til New York times.

Da Inside Edition foretog samme analyser som New York Times, blev der påvist tunfisk i sandwichene fra Subway.

Flere eksperter, som både Washington Post, New York Times og Inside Edition har talt med, er enige om, at hvis der er sket en fejl, så kan den lige så godt være sket på fabrikken som hos fiskehandleren eller hos Subway.