Dianas bodyguard og hendes kæreste Dodi Fayed var skyld i hendes død. Prinsessen blev dræbt, fordi hendes bodyguard ikke var dygtig nok, og fordi hendes kæreste var utilregnelig. Sådan lyder kritikken fra en mand, som passede på prinsessen i seks år, mens hun var gift med prins Charles.

Det var ikke hverken et komplot eller sabotage, der lå bag prinsesse Dianas tragiske død i 1997.  'Folkets prinsesse', som Diana kaldte sig selv, blev ikke dræbt efter ordre fra hverken den royale familie, efterretningstjenesten eller fremmede agenter, sådan som visse konspirationsteorier hævder. Diana døde, fordi de folk, hun havde tættest på, ikke var gode nok til at passe på hende.

Det hævder Ken Wharfe, som var prinsessens livvagt i seks år, da hun var medlem af den royale familie.

I erindringsbogen 'Diana: Closely Guarded Secret', som netop er udkommet i en ny udgave, beskriver han arbejdet som livvagt for prinsessen. Her langer han hårdt ud efter de folk, som varetog hendes sikkerhed efter skilsmissen fra prins Charles.

Den britiske avis Daily Mail bringer et uddrag af bogen, hvor prinsessens død er beskrevet.

Mange af os husker, hvor vi var 31. august 1997. De fleste, især os, der er lidt grå i toppen, mindes, hvordan vi sad lammede og chokerede foran tv-skærmene morgenen efter og forsøgte at forstå, hvad der var sket:

Prinsessen, hendes kæreste Dodi Fayed og deres chauffør Henri Paul var blevet dræbt i en trafikulykke i Paris, mens de blev jagtet af en flok pressefotografer. Den eneste, der overlevede ulykken, var bodyguarden Trevor Rees-Jones.

Trods talrige spekulationer og rygter om sammensværgelser og lejemord, konkluderede en undersøgelse 11 år senere, at prinsessens død var uagtsomt manddrab, og at ulykken var sket, fordi Henri Paul havde drukket, og fordi han og paparazzi-fotograferne havde kørt hasarderet.

I bogen beskriver Ken Wharfe, hvordan han stadig næsten 20 år efter er rasende på de bodyguards, som var ansvarlige for hendes sikkerhed. Scotland Yard havde bevogtet hende i 15 år, mens Fayeds vagter kun havde haft ansvar for hendes sikkerhed de sidste otte uger, før hun døde, skriver han.

Wharfe understreger, at Rees-Jones slet ikke var uddannet til at passe på en kongelig. Han sørgede aldrig for at blive briefet af Scotland Yard om, hvordan han burde gribe sagen an. I stedet anså han bare opgaven som 'et helvede af en interessant tur', ligesom han pralede med, hvor god han var til at slås.

Dianas tidligere livvagt peger også på, at Rees-Jones så pressen som fjender og fuldstændig misforstod paparazzi-fotograferne, som han beskrev som 'snigskytter' med lange linser som rifler. Ifølge Wharfe nærede Rees-Jones en form for ærefrygt for prinsessen, hvilket den tidligere livvagt mener er fuldstændig uforenelig med at skulle passe på hende.

Men den største fejl, Rees-Jones begik, var, at han gik med på Dodi Fayeds spil med at gå til kamp mod paparazzi-fotograferne, og det førte til den fatale biljagt gennem Paris, mener Wharfe.

Den vanvittige køretur endte som bekendt ved en beton-pille i Pont de l'Alma-tunnelen .

Sådan så Dianas bil ud efter ulykken i tunnelen i Paris.
Sådan så Dianas bil ud efter ulykken i tunnelen i Paris. Foto: PIERRE BOUSSEL
Vis mere

Det var også Dianas skyld
Prinsessen lagde dog selv kimen til sin egen tragedie, mener Ken Wharfe, fordi hun afslog dronningens tilbud om at lade Scotland Yard beskytte hende døgnet rundt.

»Hvis nogen som helst af Metropolitan Police's livvagter havde været hos hende, ville Diana aldrig have sat sig ind i en bil med en fuld chauffør: Ikke bare erfaring, men også sund fornuft ville have forhindret det,« siger han.

Gennem årene har konspirationsteorierne haft frit løb, og Dodi Fayeds far, Mohamed Fayed, har brugt hundretusindvis af kroner på at bevise, at hans søn og prinsessen blev myrdet.

Men den slags teorier er der intet hold i, understreger Ken Wharfe.

»Jeg kan sige med sikkerhed, på baggrund af årtiers politierfaring, at Dianas død ikke var mord, men en skrækkelig ulykke, som burde være undgået.«

»Hun var ikke offer for lyssky kræfter, som så hende som en trussel, men derimod et offer for sin kærestes uberegnelige opførsel og hendes bodyguards fejltagelser.«