For 40 år siden skete det værste terrorangreb i New York indtil 9/11 – og det er stadig uopklaret. Det var angrebet, som tilsyneladende ikke måtte opklares, siger en tidligere efterretningsagent nu.
Zwonko Busic er en af den slags uheldige helte, som Balkan synes gjort af, og som er drevet frem af en ulykkelig idealisme, der ender med at selvdestruere.
Han begik selvmord i 2013, og i et hyldestkvad beskrev den kroatiske nationalist Ina Vukic ham dengang som en patriot, der gav alt for et frit Kroatien. Han gav et halvt liv i fængsel og til sidst gav han, hvad der var tilbage. I dag ligger han ganske passende begravet mellem to andre frihedshelte på Mirogoj-kirkegården i Zagreb, skrev hun.
Det er én måde at betragte Zwonko Busic på. I USA har man en anden:
Han var en flykaprer og terrorist, som også er mistænkt for bombningen af LaGuardia-lufthavnen i New York 29. december 1975. Angrebet dræbte 11 mennesker og sårede 74, det er det alvorligste terrorangreb i New York mellem 1920 og 2001 – og det er stadig i dag, 40 år senere, officielt uopklaret.
Og der er noget muggent ved efterforskningen af angrebet, skriver tidligere efterretningsagent, professor og forfatter John Schindler i den seneste udgave af New York Observer. Hvorfor var forbundspolitiet FBI dengang så forhippet på at få mørkelagt sagen, spørger han, og er det ikke på tide, at myndighederne krammer ud med sandheden?
Sprængt i stykker
Patrick Callahan var der, da det skete, og han overlevede. Han har tidligere på CNN fortalt, at han 29. december 1975 var fløjet til LaGuardia med en kollega. De var begge advokater, de skulle besøge kunder i New York-området, og de ventede på deres baggage ved baggagebåndet i TWA-terminalen.
»Vi stod bag ved en af de store betonsøjler i ankomstområdet, da bomben gik af. Jeg ved ikke, om jeg var bevidstløs i fem sekunder eller fem minutter, men da jeg kom til mig selv, var det hele indhyllet i tæt røg. Jeg kunne ikke se en hånd for mig,« sagde han til CNN.
Han og kollegaen overlevede, fordi søjlen beskyttede dem, men andre rejsende var ikke så heldige. Bomben var placeret i en møntbaggageboks, og den havde et tryk svarende til 25 stænger dynamit, som rev de omkringstående i småstykker.
Mistanken gled i første omgang over mod kendte bombeterrorgrupper, især palæstinensiske og puertoricanske grupper, men de var alle kendte for at tage ansvaret for deres angreb – og ingen tog ansvaret for »LAGBOMB«, som var det officielle kodeord. Politiet var ved at løbe tør for spor og ideer – indtil Zwonko Busic dukkede op.
Flykapring
Busic var en 30-årig kroat, som boede i New York, og som levede og åndede for sit hjemland. Kroatien var dengang en del af general Titos kommunistiske Jugoslavien, og Busic var medlem af organsationen »Modstand i Kroatien«, som krævede kroatisk uafhængighed.
Godt otte måneder efter lufthavnsbomben, 10. september 1976, kaprede han og fire andre medlemmer af gruppen et TWA-passagerfly fra LaGuardia, en kapring som New York Times har beskrevet. Gruppen krævede at få et pro-kroatisk budskab indrykket i aviserne og at få flyveblade nedkastet over vestlige storbyer. Ellers ville de dræbe de 41 ombordværende. Busic hævdede, at han havde en bombe om bord, og han havde også placeret en bombe i baggageboksene på Grand Central Station i New York, sagde han.
Flyet fløj til Canada, så til Island og endte i Paris, hvor Busic og hans medsammensvorne gav op. De blev anholdt og fløjet tilbage til New York, hvor de havnede i et slagsmål mellem politiet og FBI om jurisdiktion. Politiet havde fundet Busics bombe på Grand Central Station, og ved demonteringen røg den i luften og dræbte en betjent og sårede tre. Derfor var det en sag for politiet i New York, sagde politiet, som greb Busic ved ankomsten og afhørte ham. Grand Central-bomben lignede bomben fra LaGuardia, og Busic erkendte også over for politiet, at han havde været i LaGuardia 29. december 1975, skriver Schindler og fortsætter:
»Betjentene var overbeviste om, at de var tæt på at få en tilståelse ud af Busic, men netop på det tidspunkt brasede FBI ind og hentede Busic.«
Flykapring er en forbundsforbrydelse, og FBI overtog sagen. Busic fik livstid for flykapringen og for bomben på Grand Central Station, men han blev ikke sigtet for LaGuardia-bomben, og terrorangrebet forblev uopklaret.
Titos politi
Schindler har en teori om, at FBI neddyssede LaGuardia-delen, og at forklaringen var storpolitik.
Jugoslaviens præsident Tito var kommunist, men tættere på Vesten end Moskva. Derfor samarbejdede FBI med Titos sikkerhedstjeneste, UDBA, som fik lov til at infiltrere anti-Tito-grupper, fordi agenterne også var informanter for FBI. Organisationen »Modstand i Kroatien« var håbløst infiltreret af UDBA, skriver Schindler.
UDBAs strategi var ikke kun at få oplysningerne ud af eksilgrupperne men også at styre dem i retning af terror, fordi det ville gøre grupperne uspiselige over for sympatisører og vestlige regeringer – og det var, hvad der skete i flere tilfælde. Busic og hans folk sagde også under retssagen, at en agent provocateur fra UDBA havde støbt kuglerne for aktionen.
Hvis Schindler har ret – hvis sporene fra LaGuardia førte til præsident Tito – ville en optrevling dengang have ødelagt forholdet mellem Washington og Beograd. Var det derfor efterforskningen blev lagt på is, spørger Schindler. »Er det endnu en hemmelig operation, som Washington ikke har lyst til at forklare?«
Zwonko Busic kan ikke forklare mere. I 2008 blev han prøveløsladt og udvist, og efter 32 år i fængsel landede han i sit nu uafhængige hjemland, Kroatien. Ifølge Ina Vukics artikel fik han en heltemodtagelse, og nationalisterne betragtede ham som en moderne frihedshelt.
Men hans hjemkomst blev ikke lykkelig, og i 2013 skød han sig selv, 67 år gammel. Han efterlod sig to afskedsbreve – et privat til sin kone og et andet til det kroatiske folk. I det sidste skrev han, at han var desillusioneret over den politiske infight i Kroatien, og at virkeligheden ikke levede op til, hvad han havde drømt om i de mange år i fængsel. Han ligger nu begravet mellem en kroatisk dissident, som Titos agenter dræbte, og den kroatiske forsvarsminister under borgerkrigen i 1990erne.
Og dér – mellem de to – ligger også en bid af mysteriet om bombningen af LaGuardia begravet.
