Hvad har Harvey Weinstein, Dustin Hoffman, Kevin Spacey, Lars Von Trier, Adam Sandler og Ben Affleck til fælles. Det er alle indblandet i Hollywoods nye eksplosive sex-skandale.

Weinstein, der har produceret og fanansieret en stribe af Hollywoods største filmhits, er anklaget for flere tilfælde af fysisk voldtægt. Dustin Hoffman er blot kommet i uføre for at have sagt noget underlødigt til en 17-årig produktionsassistent i 1985.

Men den slags detaljer bliver mindre vigtige, når jorden brænder under alle Hollywoods mægtigste mandlige stjerner.

Det, der kan gå hen og blive den nyeste seksuelle revolution i USA startede så småt, da komineren Bill Cosby forrige år blev anklaget for at have bedøvet og sex-misbrugt adskillige kvinder igennem fire årtier.

Dengang vidste ingen, at der tilsyneladende er tale om en epidemi. Men skandalen tog til, da TV-kanalen  FoxNews' største mandlige stjerne, Bill O'Reilly og ingen ringere end USAs kommende præsident Donald Trump sidste år  også blev afsløret som potentielle sex-forulempere.

Og alle øjne blev rettet imod Hollywood, da én af filmbyens mest magtfulde mænd, Harvey Weinstein i forrige måned blev anklaget for en stribe seksuelle overgreb imod unge kvinder, der alle håbede på en gylden karriere i Hollywood.

Blandt Weinsteins ofre er angiveligt megastjerner som Angelina Jolie, Rose McGowan, Gwyneth Paltrow og Ashley Judd.

Og for at få rigtig gang i afsløringerne, startede en gruppe kvinder i filmbyen  internetkampagnen meetoo.com (også mig, red.), hvor alle både kvinder og mænd kunne fortælle om deres erfaringer, ikke alene i Hollywood men i en hel verden, hvor den magtfulde (som regel en mand) stadig udnytter den mindre magtfulde (som regel en kvinde) med sex og trusler om samme.

Det var på denne hjemmeside (meetoo.com), at den islandske sanger og skuespillerinde Björk afslørede, at hun under optagelserne til den prisbelønnede danske film 'Dancer in the Dark' havde følt sig seksuelt forulempet af filmens danske instruktør, Lars Von Trier.

Det var her skuespillerinden Rose McGowan (bl.a. kendt fra serien 'Charmed') anklagede Weinstein for voldtægt. Og var også her, at én af USAs mest populære tv-navne Mark Halperin (MSNBC) blev afsløret som lidt af et sex-moster tilbage i 90'erne.

Mange af sagerne, der nu er kommet frem i lyset, fandt sted for adskillige år siden. Men alligevel har effekten været lammende for filmbyen, hvor de mindre magtfulde i årtier har holdt hånden over de mere magtfulde.

Således er Harvey Weinstein ligefrem gået  i landflygtighed. Mark Halperin er blevet fyret. Komikeren Andy Dick, der i årevis har været kendt og berygtet for at gramse og kysse på både  mandlige og kvindelige kollegaer er blevet fyret fra ikke færre end tre filmprojekter. Og én af verdens mest populære og prisbelønnede skuespillere Kevin Spacey, står også pludselig uden job.

I Kevin Spaceys tilfælde kom anklagen ikke fra en ung kvinde men derimod en mand, der via meetoo.com afslørede stjernen fra Netflix-serien 'House of Cards' som potentiel sex-forbryder..

Således fortæller den i dag 44-årige skuespiller Anthony Rapp, at Spacey for 30 år siden (da Rapp var bare 14) havde placeret ham (Rapp) på en seng, hvorpå han selv var kravlet ovenpå den mindreårige.

Kevin Spacey har sagt pænt undskyld. Og den i dag 58-årige tv- og filmstjerne har forsøgt at forklare sin opførsel med, at han var beruset.

Men dén slags undskyldninger kommer man ikke langt med i den igangværende meetoo.com-kampagnen.

Og således er Kevin Spacey ikke alene på nippet til at miste sit House of Cards-job (optagelserne er indstillet på ubestemt tid). Den ugifte skuespiller, der benyttede til at springe ud som bøsse, har også ladet sig indlægge til psykologisk behandling.

I den modsatte ende af skalaen for, hvor galt det står til, finder vi superstjerner som 51-årige Adam Sandler og den 80-årige Dustin Hoffman.

Under et interview med den britiske talkshow-vært Graham Norton er Sandler blevet hængt ud for at placere hånden på en kvindelig gæst Clair Foys knæ - i alt for lang tid. Og i bladet Hollywood Reporter har en forhenværende produktionsassistent (kaffebrygger, madhenter mm) i malende vendinger beskrevet, hvordan en 48-årig Hoffman i 1985 intimiderede hende med upassende seksuelle hentydninger.

Herer nogle af de største navne  i sexskandalen:


BRETT RATNER (instruktør af bl.a. 'Rush Hour')

HUN SIGER:Seks kvinder, heriblandt skuespillerne Olivia Munn and Natasha Henstridge har anklaget Ratner for sex-chikane. Olivia Munn fastholder, at Brett Ratner onanerede foran hende, da hun besøgte optagelserne til filmen 'After the Sunset' i 2010.

HAN SIGER: »Det hele er løgn. Ingen kvinde har før anklaget eller søgt erstatning.« (i et ti sider langt brev til avisen LA Times

KEVIN SPACEY (Oscarvinder og stjerne i tv-serien 'House of Cards')

HAN (skuespilleren Anthony Rapp) SIGER: »Da jeg var fjorten år gammel, blev jeg inviteret til fest hjemme hos Spacey. Da de øvrige gæster var gået hjem, løftede Kevin Spacey mig op på sin seng og han lagde sig oven på mig.« (meetoo.com)

HAN (Spacey)  SIGER: »Jeg kan ærligt talt ikke huske det. Jeg var meget beruset. Men hvis jeg har gjort det, som Rapp siger, så undskylder jeg af hele mit hjerte.« (facebook)

DUSTIN HOFFMAN (legendarisk Hollywood stjerne fra film som 'Rainman' og 'Fagre Voksne Verden'):

HUN SIGER: »Jeg var bare 17 år gammel. Hoffman kom med upassende seksuelle hentydninger. Da jeg spurgte, hvad han ville have til morgenmad sagde han bl.a. 'et hårdkogt æg og en blødkogt clitoris.« (ifølge Anna Graham Hunter i bladet Hollywood reporter)

HAN SIGER: »Jeg har den største respekt for kvinder. Og hvis jeg har sagt noget, der bragte hende i en ubehgelig situation. Det afspejler ikke den person, jeg er.« (Hoffman via sin agent)

JEREMY PIVEN (skuespiller fra HBO-serien 'Entourage')

HUN SIGER: »Under optagelserne til 'Entourage' gramse Piven gentagende gange på mig.« (realitystjernen, Ariane Bellamar, via meetoo.com)

HAN SIGER: »Det har aldrig fundet sted. Det tager stort mod for kvinder at står frem om sex-chikane. Og jeg håber ikke, at disse falske anklager vil gøre det sværere for dem, der fortæller sandheden.« (Piven via sin advokat til tv-programmet Deadline)

BEN AFFLECK

HUN SIGER: »Under optagelserne til 'Total Request Live' (MTV show i 2003) greb Ben Afflck mig på brysterne.« (TV-vært Hilarie Birton via twitter)

HAN SIGER: »Jeg opførste mig upassende. Og jeg undskylder.« (via twitter)

LAR VON TRIER (dansk superinstruktør)

HUN SIGER: 'Den danske instruktør kom med utallige seksuelle opfordringer. Og da jeg afviste ham, blev jeg skraffet.« (Björk via twitter)

HAN SIGER: 'Det passer ikke. Men jeg kan bekræfte, at vi ikke var venner.« (Lars Von Trier til Jyllands Posten)

HARVEY WEINSTEIN:

HUN SIGER: »Han voldtog mig.« (Rose McGowan via meetoo.com)

HAN SIGER: »Det er løgn«

BRETT RATNER (48-årig filmproducer bl.a. 'X-Men' og 'Bad Moms')

HUN SIGER (Natasha Henstridge, skuespillerinde): "Jeg var 19. Han var midt i tyverne. Jeg forsøge at forlade hans lejlighed. Men han stoppede mig og voldtog mig."
HAN SIGER: "Hun lyver. Og jeg sagsøger hende."