24. marts - en lille måned efter den siddende Pave Benedikt fratræder, starter den officielle proces, der skal føre til valget af hans efterfølger.
Og dét arbejde har før taget op til tre år.
Det skete, da konklaven (en gruppe af kardinaler fra hele verden) debatterede fra 1268 til 1271.
Andre gange findes den nye pave på mindre end én dag.
Med da Pave Benedikt er den første pave i næsten 600 år, der er trådt af før tiden, er intet sikkert.
Og de 92 kardinaler (nationale katolske ledere), der rejser til Rom fra hele verden, ved kun én ting med sikkerhed.
Når Pave Benedikt officielt har trukket sig, lukker de katolske ledere sig inde i Det Sixtinske kapel. De overnatter på Vatikanets eget hotel. Og de dukker først op igen, når den nye pave er fundet.
24. marts starter debatten. Hver kardinal har én stemme. Og når to tredjedele plus én af de tilstedeværende kardinaler stemmer på den samme person, er valget truffet.
Den nye pave vil efter al sandsynlighed være én af de tilstedeværende kardinaler. Teoretisk set kan valget også falde på en biskop. Og bag de lukkede døre stemmer kardinalerne to gange hver dag.
Afstemningen sker anonymt og skriftligt. Og hver gang afstemningen ikke fører til en afgørelse, brændes stemmesedlerne sammen med et kemikalie, der producerer sort røg. Så ved alle, at processen fortsætter.
Når afgørelsen endelig falder, iblandes et kemikalie, der producerer hvid rød. Og når denne driver op af skorstenen til det Sixtinske Kapel er det et signal til hele verden, at den nye pave er fundet.
Herefter træder den mest fremtrædende kardinal ud på balkonen på Peterspladsen og meddeler (på latin):
- Jeg meddeler jer med stor glæde. Vi har en pave.
Ingen ved som sagt med sikkerhed, hvor lang tid konklaven af kardinaler vil bruge på deres valg. Men de fleste håber og tror på en en ny pave før påske - et af højdepunkterne i det katolske kirkeår.
