Efter måneder med horrible nyheder fra den ukrainske del af fronten kom der pludselig en overraskelse i weekenden.
På få dage havde Ukraine formået at generobre et større område. En ekspert maner til besindighed – men der er mange sorte skyer for Putin.
Lad os bare slå det fast med det samme.
Ukraine er voldsomt presset, mens det østeuropæiske land er på vej ind i sit femte år med fuldskalakrig mod naboen Rusland.
Økonomien ligger i ruiner, det samme gør store dele af landets kritiske infrastruktur som vand og varme efter år med russiske bombardementer.
Hundredtusindvis af unge mænd er dræbt, såret eller flygtet ud af landet. Rusland tager stødt mere og mere ukrainsk territorium.
Men i den forgangne uge kom der en sjælden god nyhed for Ukraine.
På få dage formåede nationens tropper at generobre omkring 200 km² territorium i den østlige del af landet.
Det var den største sejr på fronten siden 2023.
Studielektor ved Forsvarsakademiet, Claus Mathiesen, mener dog, at man skal se mere af den slags fra ukrainsk side, før det kan betragtes som en succes, der ændrer krigens gang på slagmarken.
»Den her generobring er ikke af den store betydning. I 2025 indtog Rusland omkring 7.000 km².. Det er ikke ret meget af Ukraines samlede territorium. Så er 200 km² jo slet ingenting,« siger Claus Mathiesen.
Men en mindre sejr synes ukrainerne dog at have fået.
»Det skal nok mere ses som en taktisk sejr. Og den kan vise sig vigtig nok, for Ukraine har ikke haft mange succeser de seneste år,« siger han og uddyber:
»Det er samtidig med til at vise Ukraines allierede, at de med den rette støtte og under de rette omstændigheder kan få små fremskridt og sejre.«
Set med den brede pensel er det dog stadig Rusland, der har overhånden på slagmarken. Men den det sker med store ofre, med store konsekvenser for økonomien og den russiske præsident Vladimir Putin.
I en nylig rapport fra CSIS er dommen over såvel Ruslands fremskridt langs fronten de seneste år og den russiske økonomi brutal.
Indledningsvist konstateres det, at den russiske økonomi trods hårde sanktioner har klaret det bedre, end mange havde forventet.
Men så slås det fast, at den russiske produktion er faldet, den økonomiske vækst er på retur, oliesalg er dykket og underskuddet på de overordnede finanser er steget blandt andet på grund af manglende investeringer udefra.
Samtidig bruger Putin omkring halvdelen af sit budget på krigen i Ukraine. Og selvom der fortsat er en produktion i landet, så er uniformer, kampvogne og krudt ikke noget, der kan få økonomien i bedring.
Og det bliver ikke bedre af, at mange mænd i den arbejdsdygtige alder enten er rejst bort eller blevet et offer for krigen.
Der bliver færre russere, og de bliver ældre.
Det har resulteret i, at den russiske befolkningen i stigende grad presses.
»Den russiske økonomi har det skidt, der har været benzinmangel flere steder, priserne stiger på almindelige folks fødevarer og renterne er høje. Økonomien er voldsomt ramt,« siger Claus Mathiesen.