Lyt til artiklen

I sidste uge begyndte det at flyde over med særligt ét slags billede på flere sociale medier i Kina.

Billederne viste glade fodboldfans til VM-kampene i Qatar, der solede sig på de store stadions.

Men årsagen til den massive deling af lige netop dette type billede var alt andet en positiv.

Kineserne var nemlig rystede over særligt én detalje på billederne:

At de mange fans sidder uden mundbind, side om side og lever i dét, der virker som et coronafrit liv.

For det kan man bestemt ikke kalde kinesernes tilværelse.

I det store land med 1,4 milliarder mennesker er man nemlig stadig underlagt restriktioner, der på mange måder minder om dem, man havde i begyndelsen af 2020.

Vi snakker altså mundbind, afstand, masser af tests og ekstreme, regionale nedlukninger, så snart smitten viser sit ansigt.

Det blanke, hvide stykke papir er blevet symbolet på en række voldsomme demonstrationer i Kina de seneste dage
Det blanke, hvide stykke papir er blevet symbolet på en række voldsomme demonstrationer i Kina de seneste dage
Vis mere

Men nu har kineserne altså fået nok.

At se folk fra hele verden mødes i Qatar uden mundbind og afstand var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

Derfor gik tusindvis af kinesere i sidste uge på gaden og demonstrerede mod præsident Xi Jinpings styre, og siden er protesterne blevet mere og mere ekstreme.

I den forbindelse er én særlig ting blevet symbolet på den boblende vrede blandt den kinesiske befolkning:

Et stykke hvidt, blankt papir.

Det hvide stykke papir har til formål at rette en kritik mod de kinesiske styres censur og hårdhed.

»Det hvide papir repræsenterer alt det, vi gerne vil sige, men ikke kan sige,« har en demonstrant beskrevet papiret.

Det blanke, hvide stykke papir er blevet symbolet på en række voldsomme demonstrationer i Kina de seneste dage
Det blanke, hvide stykke papir er blevet symbolet på en række voldsomme demonstrationer i Kina de seneste dage Foto: JEROME FAVRE
Vis mere

Og nu ser man altså papiret overalt i disse dages demonstrationer.

På den måde forsøger de mange vrede kinesere også at undgå censur og anholdelser, når de blot vifter med et hvidt papir.

Alligevel har der de seneste fem dage været meldinger om kampe med politiet og voldsomme demonstrationer, der har sendt utallige kinesere i detentionen.

Det har blandt andet drejet sig om store byer som Beijing, Shanghai, Wuhan og Guangzhou, hvor især unge studerende har givet deres holdning til udtryk.

Noget, der meget sjældent sker i ellers autoritetstro Kina.

»Det er relativt sjældent, at vi ser den slags demonstrationer, som retter sig direkte mod det kinesiske styre og Xi Jinping,« sagde  Andreas Bøje Forsby, seniorforsker og Kina-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), søndag til B.T. og uddybede:

»Derfor kan jeg heller ikke forestille mig, at det her får lov til at fortsætte længe, hvis demonstranterne direkte kritiserer den kommunistiske magtelite. Ser vi tilbage på Hongkong-protesterne for et par år siden, var der ganske vist flere millioner, der dristede sig på gaden, fordi de kommunistiske magthavere ikke kunne udøve deres magt direkte. Men så snart Beijing fik indført den nationale sikkerhedslov i Hongkong, blev demonstrationerne hurtigt undertrykt.«