Donald Trumps og USAs interesse i Grønland er iskold og en lille smule skræmmende.

I tilfælde af krig vil den fredelige kæmpeø nemlig på rekordtid blive forvandlet til base for krigsfly, missilaffyringsrampe og en svært bevæbnet smutvej til Rusland.

»Det vil give os en klar fordel, når det første angreb finder sted.«

Sådan skrev kilder i det amerikaske militær allerede i 1946, da den kolde krig startede og USA første gang viste interesse i at købe den dengang dansk-ejede nation.

Planerne blev året efter (1947) afsløret af bladet Time Magazine, der også opsnusede et landkort, hvor afstanden til diverse europæiske hovedstæder (bl.a. Moskva) var præcist angivet.

»Grønland har i årtier været et hot samtaleemne i både Rusland, Kina og USA. Og som landmasse kunne Grønland spille en vigtig rolle i fremtidige konflikter,« forklarer Billy Perrigo, der er journalist ved Time Magazine.

»Og mens resten af verden er bekymrede for den globale opvarmning, der får isen til at smelte på og omkring Grønland, så øger det bare den militær interesse fra USA, KIna og Rusland. Med mindre is og sne er der nemlig mere plads til flybaser og det bliver lettere for eventuelle krigsflåder at manøvrere,« skriver Time-journalisten.

I 1951 byggede USA med Danmarks tilladelse en militær flybase på Grønland. Men interessen i Grønland er ikke alene militær.

Således kan den nordlige smutvej til Europa også være end fordel for USAs fremtidige handel. Og ligesom KIna og Rusland har USA også et godt øje til den grønlandske undergrund.

Ifølge det videnskabelige tidsskrift LiveScience findes verdens største uudnyttede olie-reserve således under indlandsisen i Grønland. Og blandet landets øvrige dyrebare mineraler og råstoffer kan nævnes zink, guld, diamanter og uran.

Professor Beata Csatho, der er leder den geologiske afdeling ved University of Buffalo, New York. advarer dog imod for stor fokus på den dyrbare undergrund.

»Det mest dyrbare ved Grønland er Grønland selv, naturen, befolkningen, kulturen og isen. Hvis al isen omkring Grønland smelter, stiger vandstanden på verdensplan med syv meter,« siger Beata Csatho.

Donald Trump omgivet af fans.
Donald Trump omgivet af fans. Foto: Bryan Woolston - Reuters
Vis mere

I 1946 tilbød USAs daværende præsident Harry Truman 100 millioner dollar for Grønland. Men det var ikke første gang, USA havde tegnebogen fremme.

Allerede i 1832 luftede præsident Andrew Jackson således (uden held) idéen om at købe Grønland. Og i 1867 lykkedes det USA at købe Alaska fra Rusland for 7,5 millioner dollar. En handel, som Rusland ifølge New York Times sidenhen har fortrudt.

I 1917 blev tre dansk-ejede Vestindiske øer,  St. Thomas, St. Jan og St. Croix solgt til USA. Men først skulle sagen til folkeafstemning, hvor 67 procent stemte for. Prisen var dengang 25 millioner dollar - i guld.

Men i dag er tingene anderledes. Og selvom den amerikanske regering skulle være klar til at betale top-dollar for det, præsident Donald Trump blot kalder 'en stor ejendomshandel', så er svaret fra Grønlands selvstyre klokkeklar: 'Grønland er ikke ikke til salg'.