Der er en særlig grund til, at østeuropæiske lande ikke har overskud til at tage imod de mange flygtninge, som i øjeblikket strømmer op gennem Europa.
Europas øjne er i disse uger rettet mod den strøm af flygtninge, der rejser til Europa for at skabe sig en bedre tilværelse. EU-kommissionen har foreslået et kvotesystem, der skal fordele omtrent 160.000 flygtninge. Medlemslandene er dog dybt uenige om, hvorvidt det er et godt system.
De østeuropæiske lande er generelt imod at tage flygtninge, og for Polen og Ukraine er situationen særdeles speciel. Ukraine kunne potentielt tage imod flygtninge, selv om de står uden for EU. Det gør eksempelvis Norge. Men den ukrainske konflikt med Rusland gør, at landet har 1,5 millioner internt fordrevet, så landet er i forvejen presset og vil ikke modtage syriske flygtninge.
Men hvad med Polen, der er medlem af EU og umiddelbart ikke indgår i nogen konflikt? Landet oplever presset fra Ukraine i form af at mange ukrainske statsborgere tager til Polen for at bo og arbejde. Det sætter den polske regering under pres, men kan samtidig bruges ved forhandlingerne om at modtage flygtninge fra Mellemøsten, fortæller lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Søren Riishøj.
»Polen bruger situationen i Ukraine til at formindske det antal, de skal modtage. De modtager i forvejen et meget lille antal flygtninge fra Nordafrika og Mellemøsten i forhold til deres indbyggertal. Polen har et alarmberedskab over for den situation, at der skulle opstå en regulær krig mellem Rusland og Ukraine, og det bruger landet i det samlede billede over for EU,« forklarer Søren Riishøj
Den polske regering kan ifølge ham godt se problemet i, at landet ikke har modtaget så mange flygtninge i forhold til dets indbyggertal, men landet vil kun frivilligt modtage flere. En igangværende valgkamp i landet kan også gøre situationen sprængfarlig, hvor partierne vil kunne vinde fremgang på en bestemt strategi. De andre EU-lande ytrer imidlertid forskelligt syn på Ukraine og Polens situation.
»De øvrige EU-lande har forståelse for, at Ukraine er i en svær situation med internt fordrevne og derfor ikke kan modtage flygtninge. Der er derimod kritik over for Polen fra især tysk side, fordi landet kun har modtaget 2.000 flygtninge. I Tyskland har 800.000 personer søgt om asyl,« siger Søren Riishøj.
Han forklarer, at Polen og østlande generelt er mere skeptiske i forhold til at modtage flygtninge. Dels på grund af Ukraines situation, men også på grund af frygten for stigende islamisering. En frygt, der ligger dybere i østlande end i andre lande, lyder det.
Et argument, der også bliver brugt af østlandene, er det faktum, at mange flygtninge slet ikke ønsker at søge asyl de pågældende steder.
»Det er jo et sagligt argument, og spørgsmålet er, om idéen med kvoterne overhovedet kan lade sig gøre. Man mener også, at hvis man indfører kvoter, vil det opfordre endnu flere flygtninge til at komme. Det mest saglige argument er, at flygtningene slet ikke vil til østlandene; de vil hellere derhen, hvor der er bedre fremtidsudsigter,« fortæller Søren Riishøj.
Polen og de øvrige østeuropæiske lande skeler i høj grad til forholdet mellem Ukraine og Rusland. For en eskalering af konflikten kan ændre radikalt på deres opfattelse af at modtage flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika, lyder vurderingen.
»Hvis krigen udvikler sig i Ukraine, så bliver det et stort problem. Lige nu er der lidt optimisme, fordi der er våbenstilstand i det østlige Ukraine. Men der er generelt et meget anspændt forhold mellem Rusland og Ukraine, og derfor er de øvrige østeuropæiske lande på vagt,« siger Søren Riishøj.
Frankrig og Tyskland kæmper for at holde den såkaldt Minsk 2-aftale på plads. Den blev indgået tidligere på året mellem blandt andre Tysklands forbundskansler Angela Merkel, den ukrainske regering og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Aftalen har stoppet krigshandlingerne mellem de pro-russiske separatister og den ukrainske hær.
»Ukraine-konflikten spøger i baggrunden i forhold til den nuværende flygtningesituation. Konflikten kan hurtigt bryde ud igen, men der er pt. ro i det østlige Ukraine omkring Donetsk og Luhansk,« fortæller Søren Riishøj, der også mener, at det vil være nemmere at nå til varig fred i Ukraine end i Syrien, hvor IS hærger og tvinger syrerne til Europa.
