En ny undersøgelse har afsløret de fototeknikker, mænd og kvinder bruger på Tinder.

Tinder-brugerne har tilsyneladende udviklet nogle interessante teknikker for, hvordan selfien skal tages. Og der er da også stor forskel på, hvordan en mand eller en kvinde tager den.

Det skriver Independent.

Forskere fra University of Saskatchewan i Canada har nemlig forsket i selfies fra 900 heteroseksuelle deltagere.

Forskningsassistenter blev bedt om at se skærmbilleder fra 557 Tinder-profilbilleder og kategorisere dem i ’over eller under’ i forhold til, hvilken vinkel billederne var taget i.

Resultatet viste, at mænds billeder typisk er taget nedefra, så de vil blive større og dominerende, mens kvinderne tog billedet for oven for at se mindre og underdanige ud.

25 procent af kvinderne tog et billede ovenfra med kameraet pegende ned på dem. Derimod gjorde kun 16 procent af mændene det samme.

40 procent af mændene tog imidlertid billeder fra neden, mens kun 16 pct. af kvindelige Tinder-brugere gjorde netop det.

Forskningsassistenterne mente, at mændene måske ønsker at virke maskuline, såsom at være høje og have en mere markeret hage. Disse træk kan laves med en kameravinkel fra taljen og op ifølge Independent.

Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Frontiers of Psychology i juni 2017.