Ny forskning tyder på, at selvmordsterrorister ikke nødvendigvis er religiøse fanatikere, mange af dem er depressive og først og fremmest ude på at begå selvmord - ikke mord.

Den svenske bombemand var ekstremist. Han var en politisk ekstremist, han var en religiøs ekstremist. Det er i det mindste, hvad hans lærere og hans omgangskreds siger til mange medier.

Men måske overser de det helt afgørende spor i jagten på et motiv: Hans psyke.

En række amerikanske og israelske forskere er således ved at gøre op med ideen om selvmordsbomberne som fanatikere, der - optændt af den hellige ild - gør sig selv til martyrer for deres sag.

For mange af dem er ikke specielt interesserede i at blive martyrer, de er bare interesserede i at dø, siger forskerne. De lider af depression og et selvmordsangreb er deres billet ud af tilværelsen.

Boston Globe blotlagde i sidste uge forskningen i teorien, andre medier som NPR (National Public Radio) og New York Times har tidligere behandlet fænomentet, og det samme har fagtidsskriftet Aggresion and Violent Behavior.

Teorien er kontroversiel, men den kan i det mindste forklare en tendens i mange af selvmordsangrebene: Udygtigheden.

Tag den svenske selvmordsbomber, tag Lors Doukajev, som klumrede med sin bombe på Hotel Jørgensen, eller tag den såkaldte underbuksebombemand, Umar Abdul Mutallab. Deres uduelighed som terrorister er påfaldende, men den giver mening, hvis man tager i betragtning, at de måske i virkeligheden ikke var så optagede af at slå andre end sig selv ihjel.

En afghansk retsmediciner har leveret et af indicierne for teorien. Yusef Yadgari har på Kabuls Medicinske Universitet obduceret resterne af bombemænd og -kvinder, og 80 pct. af dem har været invalide under en eller anden form, siger han til NPR. Flere af dem har været blinde, lidt af kræft, manglet lemmer, og én har været spedalsk, og den slags invaliditeter vil udstøde dem af et samfund som det afghanske.

Ligene bliver som ofte aldrig identificerede, fordi deres familier enten ikke har vidst, at de var døde, eller ikke har villet kendes ved dem, fordi de var kasteløse. Derfor er det ikke fjernt at antage, at mange af dem har lidt af depression op til angrebet, og at de ønskede at begå selvmord, siger forskere.

Men en rettroende muslim må ikke begå selvmord. Mens Bibelen ikke indeholder et udtrykkeligt forbud mod selvmord, hverken i jødisk eller kristen form, så gør Koranen. Profeten Muhammed siger, at selvmordere hører til de laveste af de lave i Helvede, og Allah siger direkte ét sted: 'Og slå ikke jer selv ihjel.'

Dette problem kan en selvmorderisk muslim komme uden om ved at blive selvmordsbomber, hævder de ekstreme mullaher, for så begår de ikke selvmord, men jihad.

Terrorforskeren Adam Lankford offentliggør næste år en liste med 75 eksempler på selvmordsbombere, som efter hans mening tydeligvis led af depression før angrebet, og israelske forskere har undersøgt palæstinensere, som ville foretage selvmordsangreb, men blev fanget. 53 pct. af dem har lidt af 'depressive tendenser', og 40 pct. af dem har længe før terrorforsøget leget med tanken om selvmord.