Der er Donald Trump, og så er der 'T-shirt-Trump'.

Og til denne uges Trump-rally i Freeland, Michigan, var 'T-shirt-Trump' endnu engang til salg.

Den amerikanske præsident elsker angiveligt klassiske superhelte-actionfilm som 'Captain America', 'Superman' og 'Rambo'.

Og på de mest populære T-shirt, der bliver revet væk før diverse Trump-vælgermøder, får drømmen nyt liv.

I'm your Rambo – T-shirt-versionen af Trump.
I'm your Rambo – T-shirt-versionen af Trump. Foto: Henning Høeg
Vis mere

På den bedstsælgende af alle T-shirt er Donald Trump således blevet udstyret med både kæmpemuskler, bandana og jord-til-jord-missil.

»Det er min favorit, og samtidig er det vores mest populære model,« siger James, der allerede i 2016 begyndte at rejse rundt med det, han kalder Trump-karavanen.

Mens godt 99,9 procent af tilskuerne til alle Trump-fester, som undertegnede har deltaget i, er hvide, er James og alle hans T-shirt-sælgende kollegaer sorte.

Og James, der ikke vil fotograferes, kan godt se ironien.

Trump-mobilen har rejst rundt med Trumps valgkampagne siden 2016.
Trump-mobilen har rejst rundt med Trumps valgkampagne siden 2016. Foto: Henning Høeg
Vis mere

»Ja, selvfølgelig tænker jeg over det. Men når alt kommer til alt, så drejer det sig alene om business. Og selv om det går lidt langsomt lige nu på grund af corona, så er der stadig gode penge i det.«

Blandt James' andre bedstsælgende-T-shirt er disse:

Det mener T-shirt-Trump om rigsretssagen.
Det mener T-shirt-Trump om rigsretssagen. Foto: Henning Høeg
Vis mere

T-shirt-Trump og CNN kommer ikke så godt ud af det med hinanden.
T-shirt-Trump og CNN kommer ikke så godt ud af det med hinanden. Foto: Henning Høeg
Vis mere