Bevæbnet med en AK-47 forsøgte et meget ung par onsdag at skylde sig forbi politiet, da de blev stoppet midt i et røveri.

12-årige Travis O’Brien og 14-årige Nicole Jackson var stukket af fra et bosted for utilpassede unge i Florida dagen før, skriver Volusia County Sheriff's Office.

I hjemmet havde de fundet flere af ejerens våben, som de brugte til at skyde efter politiet. På videoen øverst i artiklen kan du se episoden udspille sig fra en af betjentenes kropskamera.

Undervejs rammer en af betjentene Nicole Jackson, da hun træder ud ad huset hoveddør med et våben i hænderne.

»Jeg tror, pigen er nede. Kald alle enheder. Pige er på jorden bag bilen,« kan man høre en betjent sige på videoen.

Dernæst kan man høre og se 12-årige Travis O’Brien overgive sig til politiet.

Nicole Jackson blev kørt på hospitalet, hvor man frygtede, det ville ende fatalt for hende. Efter en længere operation blev hun torsdag erklæret stabil. Hun blev skudt i brystet.

Samme dag blev Travis O’Brien fremstillet i retten og dernæst varetægtsfængslet i 21 dage. Det unge par er sigtet for væbnet røveri og mordforsøg på betjentene. Ingen betjente blev ramt under episoden.

Den ledende betjent, sheriff Mike Chitwood, har efter episoden kaldt de to børn den unge version af 'Bonnie og Clyde' og beskrevet dem som »onde.«

»Vi kunne høre dem tale om, at de ville slå min officer ihjel. De ville slå betjente ihjel,« siger han ifølge New York Post.