I den seneste tid har mange spekuleret om hvorvidt, at Hvideruslands præsident og Putin-støtte Aleksandr Lukasjenko har været indlagt og er alvorlig syg.

Meldingerne kommer efter en længere periode, hvor den 68-årige præsident ikke har været set offentligt siden d. 9 maj til den årlige sejrsparade i Moskva for at markere sejren i Anden Verdenskrig.

Samtidig blev Lukasjenko, der har styret Hviderusland med jernhånd i 29 år, også set med en bandage om sin venstre hånd. Bandagen var med til at sparke liv i helbredsrygterne.

Nu har den hviderussiske regering delt billeder via det statslige nyhedsbureau Pul Pervogo, der angiveligt viser Aleksandr Lukasjenko under et besøg på en militærbase.

De angivelige friske billeder af præsidenten. Denne gang med bandage om venstre hånd.
De angivelige friske billeder af præsidenten. Denne gang med bandage om venstre hånd. Foto: Det hviderussiske præsidentkontor
Vis mere

Billedet skulle efter sigende være taget mandag, samme dag som det er delt, men det er ikke bekræftet.

Og det nye billede har smidt endnu mere benzin på bålet.

For udover, at det er uklart om det er friske billeder, eller om det bare er iscenesat, så har bandagen tilsyneladende også skiftet hånd fra paradedagen.

På de 'dugfriske' billeder, så er bandagen røget over på den venstre hånd.

Her ses han med bandage på højre hånd.
Her ses han med bandage på højre hånd. Foto: GAVRIIL GRIGOROVSPUTNIK/KREMLIN
Vis mere

Den skiftende bandage har fået mange på Twitter til at undre sig endnu mere omkring hans angiveligt skrantende helbred.

En video, som er publiceret samtidig med de nye billeder, afslører også, at Lukasjenko taler med en meget hæs og 'syg' stemme.

Bandagen til sejrsparaden var ikke det eneste, som vakte opsigt. Det har medier som Newsweek og Reuters blandt andet bemærket.

En af detaljerne fandt sted, da Putin og de øvrige fremmødte statsledere fra lande som Kasakhstan, Turkmenistan og Tadsjikistan efter paraden på Den Røde Plads og Putins tale skulle gå få hundrede meter til mindesmærket for den ukendte soldat.

Mens Putin gik den korte tur med de andre statsledere, blev Lukasjenko kørt. Hvorfor står ikke klart.

Den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja er en af dem, der har reageret på helbredsrygterne.

'Der går mange rygter om diktator Lukasjenkos helbred. For os betyder det kun én ting: Vi skal være forberedte på ethvert scenarie,' skriver hun på Twitter og tilføjer:

'At vende Hviderusland på vejen mod demokrati og forhindre Rusland i at blande sig. Vi har brug for, at det internationale samfund er proaktivt og hurtigt.'