De strømmer til. Ivrige efter at benytte den snart sidste mulighed. De vil til toppen.

Hundreder af mennesker kravler til toppen af Australiens mest berømte bjerg, Uluru.

De lytter ikke til advarslerne fra de oprindelige folk. Hold jer væk fra den store stenstøtte, som vi holder som hellig.

Men når måneden er næsten slut, den 26. oktober, stopper adgangen til at bestige bjerget. Den hellige stenstøtte får fred.

Dansere åbner en ceremoni nær Uluru i 2017.
Dansere åbner en ceremoni nær Uluru i 2017. Foto: LUCY HUGHES JONES
Vis mere

Det bliver ikke længere tilladt at gå op på klippen, der tidligere var kendt som Ayers Rock. Årtiers kamp fra det oprindelige folk har endelig båret frugt.

Bjerget er på Unescos liste over verdens kulturarvsteder. Og dets 348 meter høje, dybt rød-okkerfarvede klipper trækker turister langvejsfra. Det skriver Reuters.

Den ligger temmeligt øde – for nu at sige det mildt – midt i ørkenen nær Alice Springs i the Northern Territory.

Strømmen af turister har ikke været større i det sidste årti. Når bjerget lukker af for besøgende, skal man derud, siger Uluru-Kata Tjuta National Parks manager, Mike Misso, til tv-selskabet SBS News.

Turister kæmper sig vej mod toppen af Uluru den 25. september 2019.
Turister kæmper sig vej mod toppen af Uluru den 25. september 2019. Foto: KOKI
Vis mere

»Vi ved, der kommer hundreder om dagen, og formentlig er tallet over 1000,« siger Mike Misso.

Men de fleste besøgende klatrer ikke op på Uluru.

Anangu-folket, der er de traditionelle ejere af Uluru, har bedt om, at klippen bliver lukket for besøgende, siden 1985.

Sikkerhed og miljømæssige bekymringer er også blevet brugt som en årsag til at lade klippen være i fred.

På dette foto, der er taget den 22. april 2014, ses Storbritanniens prins William og hans kone Catherine foran Uluru.
På dette foto, der er taget den 22. april 2014, ses Storbritanniens prins William og hans kone Catherine foran Uluru. Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

For at fejre, at det bliver forbudt at klatre op på klippen, så vil parken omkring den lave en festlighed den 27. oktober.

Det er 34 år, efter at Uluru blev givet tilbage til de oprindelige ejere.