Et kig forbi hospitalets covid-19-afdeling få meter fra sit kontor får den italienske virolog til at slå alarm.
»Vi har en situation, der minder foruroligende meget om den, vi allerede har oplevet,« siger Massimo Galli ifølge The Guardian.
Direktøren for afdeling for infektionssygdomme på Luigi Sacco-hospitalet i Milano henviser til puklen i marts og april, hvor 969 italienere på blot én dag døde efter smitte med covid-19.
Efter virussen har været bragt rimelig under kontrol henover sommeren, er genopblusningen ifølge de italienske sundhedsmyndigheder nu nået en »akut fase«.
»Italien har to uger til at stoppe den stigende smittespredning, hvis landet vil undgå at følge i fodsporene på mange andre europæiske lande,« siger Massimo Galli.
Og det er fodspor, man ikke har lyst til at træde i.
De seneste uger har covid-19 for alvor taget fart i en lang række europæiske lande, og det får nu landenes myndigheder til at indføre voldsomme restriktioner for at få bugt med virussen.
»Det tankevækkende er, at det især er de lande, der også havde store epidemier i foråret, som nu igen er ramt,« siger Viggo Andreasen, matematik-epidemiolog og lektor ved RUC, og tilføjer:
»Jeg tænker, det er fordi, de ikke fik epidemien tilstrækkelig langt ned henover sommeren, hvor det var nemmere, fordi vi havde vejret med os.«
Han peger især på lande som Spanien, England, Frankrig, Holland og Belgien.
»De har haft væsentlig mere smitte hele sommeren, end vi har. Så de starter efteråret med et højere udgangspunkt,« siger han.
De er med andre ord kommet tidligere i gang med epidemien her i efteråret, end vi er i Danmark.
»Og så har de, ligesom vi også har været det i Danmark, været lidt længe om at lukke ned. Så nu er de så langt henne i epidemien, at de er nødt til at gøre noget virkelig drastisk for at få kontrol over den,« siger Viggo Andreasen.
Og derfor ser vi nu, at man for eksempel indfører forbud mod at mødes med andre end ens egen husstand indendørs i London. I Paris og fem andre storbyer i Frankrig indføres der udgangsforbud mellem klokken 21 og 06.
I Catalonien i Spanien er barer og restauranter lukket. Det samme gælder i Holland.
Viggo Andreasen opfatter mange af de voldsomme restriktioner, der lige nu bliver indført i flere europæiske lande, som en overreaktion.
»Men det er en nødvendig overreaktion,« siger han.
Man kan nemlig først med tre ugers forsinkelse se, om restriktioner virker. Det betyder, at vi lige nu ser resultatet af de restriktioner, der var for tre uger siden.
»Så man skal have is i maven, hvis man tør tro på, at det, man allerede har gjort, er tilstrækkeligt,« siger han.
For mens man med restriktioner måske kan halvere smitten på 14 dage, tager det blot fem dage at fordoble smitten.
Det er altså dyrt at komme for sent i gang med at bringe smitten under kontrol.
»Fra et dansk perspektiv ser jeg det som en advarsel om, at det er vigtigt, at vi ikke kommer for højt op. Det er virkelig tungt at komme ned igen,« siger han.
Ud over de lande, der også i foråret var hårdt ramt, er der nu også tilføjet nogle østeuropæiske lande til listen over de hårdest ramte.
Eksempelvis Tjekkiet, som ellers klarede sig pænt i foråret, fordi – mener Viggo Andreasen – at de fik lukket hurtigt ned og ikke havde haft så mange på skirejser i Østrig.
»De fik aldrig en pukkel i foråret. Men de har ikke rigtig fået styr på epidemien henover sommeren, så nu kan den for alvor få lov at tage fart,« siger han og tilføjer:
»Så de har ikke fået brugt den fordel, de havde i foråret.«
Og så rejser vi lige tilbage til Italien til hospitalet i Milano. Det er nok gået de færrestes næser forbi, at netop det område var et af det allerhårdest ramte i foråret.
Det betød også, at Italien var blandt de lande, der fastholdt forårets meget strenge restriktioner i længst tid, og dermed fik de epidemien længere ned i løbet af sommeren.
Men nu kan den italienske virolog Massimo Galli på hospitalets covid-afdeling altså se, at det igen går den forkerte vej. Der skal gribes ind, hvis man ikke skal følge de andre landes fodspor.
»Det er uhyggeligt at se, at det er forårets epidemi, der har lagt grunden for efterårets problemer,« siger Viggo Andreasen og fortsætter:
»Det siger lidt om, hvor svært det er at komme af med epidemien, når man først har fået den inden for døren.«
