Hvor er russere, der protesterer mod Putin?

Det seneste år har flere i Vesten gentagne gange ytret deres forundring over, hvor den russiske opposition til Putins styre er.

Svaret er nedslående:

I fængsel.

Det koster nemlig dyrt at lufte sin kritik af præsidenten og den såkaldte »særlige militære operation« i Ukraine.

Putin er kendt for at give sine kritikere en hård medfart, og den mest prominente af dem, oppositionsleder Aleksej Navalnyj, er for længst pacificeret. Først blev han udsat for et forsøg på forgiftning om bord på et fly og siden anholdt, dømt og skaffet af vejen med en dom på ni års fængsel. På det seneste er der kommet meldinger om, at hans helbred er blevet voldsomt forringet.

I den forgangne uge fik Kreml så effektivt lukket munden på endnu to fremtrædende modstandere.

Iført håndjern og siddende i et glasbur i en retssag i Moskva modtog den 41-årige russisk-britiske journalist og systemkritiker Vladimir Kara-Murza en dom på 25 års fængsel for landsforræderi.

Han blev dømt for offentligt at fordømme Ruslands invasion af Ukraine. Officielt lød anklagen på forræderi og spredning af falske oplysninger om det russiske militær, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Få dage efter dommen tabte en anden systemkritiker, den 39-årige Ilya Yashin, sin appelsag.

Yashin er mangeårig allieret med Navalnyj og blev sidste år idømt en straf på otte et halvt års fængsel for »at sprede falske oplysninger.«

Men de tre mænd er bare de mest kendte eksempler. Ifølge AFP risikerer flere andre samme skæbne.

Foto: HANDOUT
Vis mere

Kort efter den russiske invasion af Ukraine sidste år indførte Putin omfattende censurlove, som har været brugt til at slå ned på kritikere.

Det kan give op til fem års fængsel at bringe den russiske hær i »miskredit«, mens straffen for bevidst at sprede det, styret betegner som »falsk information« giver op til 15 års fængsel.

Den britiske regering har indkaldt den russiske ambassadør til samtale.

Her vil regeringen gøre det klart, at den fordømmer dommen mod Kara-Murza. Storbritannien beskriver dommen som politisk motiveret.