En enkelt gravsten forsinker et stort byggeprojekt  i Kina. Familien vil ikke tage imod tilbuddet om økonomisk godtgørelse for at flytte gravstedet.

I det nordlige Kina ligger byen Taiyuan, og i Taiyuan ligger der en kæmpemæssig byggeplads. Midt på byggepladsen er der et gravsted, der skyder 10 meter op i luften og breder sig over knap 10 kvadratmeter. Det skriver Sky News.

Og det skaber problemer for byggeriet, der nu forsinkes, fordi familien til en af dem, der ligger begravet, ikke ønsker at flytte gravstedet.

Se de vilde billeder: Her bygger de løs - men gravpladsen bliver

De pårørende er ellers blevet tilbudt godtgørelse, hvis de indlader på at flytte gravstederne. Rygtet siger, de er blevet tilbudt i omegnen af 94.000 pund, men én familie har altså sagt nej til tilbudet og overvejer indtil videre situationen.

Imens fortsætter byggeriet, der skulle stå færdig i april 2013, rundt om gravstedet.

Graven har ligget på stedet siden 2004.

Det er ikke første gang en familie må kæmpe mod et byggefirma. I sidste måned nægtede et kinesisk par at flytte fra deres lejlighed i en femetager høj bygning, da det blev besluttet, at der skulle bygges en motorvej i gennem deres hus.

Også her valgte byggefirmaet at forsætte byggeriet uden om bygningen, men det endte alligevel med at parret tog imod en sum penge, og huset blev revet ned.