Onsdag skal USAs 41. præsident bisættes. Nu husker USA, hvor mindeværdig George H. Bush egentlig var.

George H. Bush, der døde i fredags, troede på et 'mere venligt og mere varsomt USA'. Og under sin præsidentkampagne i 1988 sagde han til Time Magazine: 'Der er ikke noget galt i at være lidt kedelig'.

Den slags retorik kan være svær at genkende i disse aggressive 'America First'-tider.

Men efter tabet af sin datter Robin, der i 1953 (tre år gammel) døde af leukemi, troede George Herbert Walker Bush hverken på pral, aggression eller tomme trusler.

»Jeg ved, at livet er den største gave. Og jeg ved, at alles liv har samme værdi,« fortalte George H. W. Bush i bogen '41 - A Portrait of My Father' skrevet af hans ældste søn og Robins storbror, George W. Bush.

Og i et nyt interview med morgenudsendelsen 'Today' forklarer ét af præsidentens mange børnebørn, Jenna Bush Hager (datter af eks-præsiden George W. Bush):

»Tabet af deres elskede datter satte først ægteskabet på en hård prøve, og siden gjorde udfordringen både ægteskabet og hele vores familie meget stærkere.«

Og ifølge MSNBC-nyhedsværten Chris Matthews var det netop styrken, Bush Senior fandt i sin kærlighed til familien og til fædrelandet, der gjorde ham til en 'historisk god præsident'.

»Som han havde lært det af sin egne forældre, og som han sammen med Barbara Bush havde lært sine egne børn, sørgede præsident Bush bare altid for, at tingene blev gjort. Og bagefter sørgede han for, at alle andre fik æren.

Før sin død 30. november blev George H. Bush ofte bedst husket for sit uheldig citat 'Read my lips, no new taxes' fra 1989 - Et løfte, han blot et år senere måtte bryde.

Men i dag mindes præsidenten for en række skelsættende lovgivninger og både sociale- og kulturelle landevindinger i USA.

Efter sin forgænger og chef Ronald Reagans ikke-eksisterende AIDS-politik sagde præsident Bush således:

»Ingen skal stigmatiseres for en sygdom, der kan ramme alle. Og bekæmpelsen er vores fælles ansvar.«

To år inde i sin præsidentperiode (1989-1993) underskrev Bush 'Americans With Disability Act', der den dag i dag beskytter millioner af handicappede amerikanere imod forskelsbehandling og sikrer dem afgang til alt fra biografer, indkøbscentre og videregående uddannelser.

Og ifølge journlist og Bush-ekspert Owen Ullman var tabet af datteren Robin Bush en del af forklaringen på Bush' følsomme succes.

»Før Robin fik diagnosen leukemi, havde George Herbert Walker Bush aldrig hørt om den sygdom. Og han vidste fra sin egen familie, hvordan det var at blive behandlet anderledes på grund af en sygsom eller et handicap, som få andre forstod. Dengang troede mange i familiens omgangskreds, at leukemi var smitsomt,« siger Owen Ullman.

Men trods George Bushs popularitet var modstanden også stor.

Ligesom i dag mente mange i præsidentens eget republikanske parti, at USAs styrke skulle demonstreres ved magt og aggression.

Derfor rydde ugebladet Newsweek forsiden med overskriften 'The Wimp Factor' - Tøsedrengsfaktoren.

Ugen efter blev George H. Bush i et tv-interview spurgt, om han nu også var stærk nok til at være USAs præsident. Og med øjnene rettet lige ind i kameraet svarede jagerpiloten fra Anden Verdenskrig og den forhenværende chef for CIA, nato-ambassadør og vicepræsident:

»Hvis du med 'styrke' mener moralsk fiber, karakter, faste principper og disciplin, så har jeg rigeligt. Og hvis jeg i min regeringperiode samtidig formår at fremstå som en anstændig person, så mener jeg ikke, at jeg bør klantres for dét.«

Ved valget i 1993 var det dog det brudte løfte om 'ingen nye skatteforhøjelser', der kostede George H. Bush sin anden sejr og dermed genvalg.

På det tidspunkt var Det Republikanske Parti splittet i to. Og forretningemanden Ross Perot, der lovede urealistiske skattelettelser til alle, var med til at dele de konservative stemmer og således give sejren til demokraten Bill Clinton.

Men trods nederlaget viste George Herbert Bush igen sin klasse.

I skrivebordsskuffen i Det Ovale Kontor efterlod han således et brev til sin unge efterfølger, hvori han bl.a. skrev:

»Din succes som præsident er vores allesammens succes som nation. Jeg hepper på dig.«

Under sin regeringeperiode indførte Bush Senior også en af USAs skrappeste miljølovgivninger. Han lagde grundstenen til den finansielle fremgang og overskuddet på handelsbalancen, som Bill Clinton nu ofte alene får æren for. Og han samlede ikke færre end 30 nationer til kamp imod Saddam Hussein i 'Operation Dessert Storm'.

Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, hvorvidt George Herbert Bush ikke alene var en god præsident men også en god mand, så se blot ind i øjnene på hans fem overlevende børn, når de sammen med resten af verden mindes deres far i den nationale katedral i Washington D.C..

Smerten, savnet og den ægte, dybfølte kærlighed ses således tydeligt i ansigtet på Jeb, George og alle de andre Bush'er, der kendte præsidenten bedre end alle andre.