Vi fokuserer for meget på truslen om krudt og kugler og overser, at Rusland er ved at smadre den ukrainske økonomi.

Det siger Jonas Skovrup Christensen til B.T. Han bor i Kiev sammen med sin kone, og han mener, at vi glemmer en væsentlig pointe, når vi beskriver krisen.

»Lige nu føres krigen uden de store konsekvenser for russerne, mens prisen betales af almindelige ukrainere. Folk som mine venner og min familie her,« siger Jonas Skovrup Christensen, der arbejder som konsulent og har erfaring fra andre kriseområder, han har boet i.

»Når man sidder hernede som dansker og ser på den diskurs, der føres, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvorfor verden taler om den pris, som russerne bør betale, hvis de invaderer. Hvorfor taler man ikke om den pris, de skal betale for den skade, de forvolder nu?«

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker krisen i Ukraine fra Kiev.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker krisen i Ukraine fra Kiev.
Vis mere

Han peger på de enorme omkostninger, krisen medfører for ukraines erhvervsliv og for helt almindelige mennesker. En skade, der måske på sigt er endnu mere alvorlig for ukrainerne – men som lidt går tabt i mediernes konstante fokus på en mulig krig.

»Krigen er her allerede, forstået på den måde at der står en hær opmarcheret på grænsen, som er med til at true den ukrainske økonomi og det politiske system. Investorer, der kigger på Ukraine lige nu, har næppe stor lyst til bruge deres penge eller rejse hertil. Særligt ikke nu, hvor rejsevejledningerne siger 'hold jer væk'.«

Jonas har boet i Kiev siden 2016 og har derfor været vidne til den langvarige strid med Rusland, som brød ud i lys lue under krigen i 2014, hvor Rusland annekterede Krim og besatte dele af Donbas-regionen.

Siden da har Ukraine på mange måder været præget af et konstant pres fra Rusland – og det er, siger den danske konsulent, ødelæggende for samfundet.

Jonas Skovrup Christensen har boet i Ukraine sammen med sin ukrainske kone siden 2016.
Jonas Skovrup Christensen har boet i Ukraine sammen med sin ukrainske kone siden 2016.
Vis mere

»Det lægger jo også en dæmper på aktiviteterne her i landet, fordi folk naturligt nok er bekymrede over det, der foregår. Så ja – det er en krig mod økonomien mod det politiske system. Langt hen ad vejen handler det om Putins frygt for at se et demokrati i udvikling så tæt på Rusland,« siger Jonas Skovrup Christensen.

Han fortæller, at han selvfølgelig har haft en snak med sin kone om, hvorvidt de skal forlade byen, hvis krigen kommer. Men ligesom mange andre ukrainere, så forholder han sig stadig skeptisk til de amerikanske og britiske rygter om en snarlig invasion.

»Hernede går livet videre. Folk lever en rimelig normal hverdag, går på café og restaurant og på arbejde. Når medierne kommer herned og spørger folk, så forholder de sig i høj grad til nyheder fra udenlandske medier, som de naturligvis også hører. Vi går ikke rundt og taler konflikt hele dagen,« siger han.

Medierne fokuserer for meget på udsigten til krudt og kudgler. som her ved den nylige militærøvelse i Belarus.
Medierne fokuserer for meget på udsigten til krudt og kudgler. som her ved den nylige militærøvelse i Belarus. Foto: -
Vis mere

Danskeren i Kiev er ikke alene om sin analyse af, at de store udenlandske medier er alt for fokuserede på fysisk krig og i forbifarten glemmer den skade, russerne allerede forvolder med tilstedeværelsen af soldaterne og truslen om invasion.

»Ja, der er meget ubehagelige trusler om invasion, og det gør da bestemt indtryk på os allesammen. Men Putin er jo allerede med held ved at presse livet ud af den ukrainske økonomi. Og det kan sagtens være, at det er det, han i virkeligheden ønsker,« siger han.

Jonas Skovrup Christensen afviser ikke, at det kan blive aktuelt, at han og konen må søge ud af Kiev og måske ligefrem ud af landet. Men lige nu er der ingen planer om det. Hans liv og hverdag er her i Ukraine nu, og det tager man ikke bare sådan væk fra. Han forholder sig også skeptisk til, hvad formålet med en krig skulle være.

Ifølge danske Jonas Skovrup Christiensen, så fører Vladimir Putin allerede med stort held krig mod Ukraines økonomi.
Ifølge danske Jonas Skovrup Christiensen, så fører Vladimir Putin allerede med stort held krig mod Ukraines økonomi. Foto: ALEXEI NIKOLSKY
Vis mere

»Jeg kan helt ærligt ikke se, hvad Rusland og Putin skulle få ud af det. Jeg kan til gengæld sagtens se, hvad de kan tabe på det – så nej, jeg finder det ikke særligt sandsynligt, at der kommer en invasion. Og her tilslutter jeg mig det store flertal af mennesker, jeg taler med hernede.«

Men den krig, som danskeren i Kiev mener, allerede er i fuld gang, og som i virkeligheden har været ført af russerne siden 2014, den kan han til gengæld godt se, hvad Putin får ud af. Det er ifølge ham bydende nødvendigt, at Vesten også forholder sig til denne problematik