75.000 soldater af den israelske hærs reserve er klar til en eventuel invasion af Gaza. Også danskere er ansat i den israelske hær, og danske værnepligtige oplæres løbende, fortæller talsmand for den israelske hær.
De seneste dages optrappede styrkeprøve om Gazastriben mellem Israelere og palæstinensere er ikke tusindvis af kilometer væk for alle danske statsborgere.
Hvert år rejser unge danske mænd og kvinder til Israel for at være værnepligtige i den israelske hær eller for at arbejde for hæren på kontrakt.
Blandt de ansatte er Therkil Petersen, der har dobbelt statsborgerskab, og er en del af den israelske hærs reserve. Samtidig fungerer han som talsmand for den israelske hær i Skandinavien.
Berlingske har spurgt ham om, hvor mange danske soldater der er ansat, hvordan den israelske hær (IDF) undgår drab af civile i Gaza, og hvor tæt de er på en invadere den uroplagede stribe land.
Hvor mange danske statsborgere kæmper lige nu for IDF?
Det har jeg ikke nogen tal på. Det er der ikke lavet statistik på i det hele taget, der må jeg være dig svar skyldig.
Der må jo være folk med dobbelt statsborgerskab, ligesom du selv har. Er det 100 eller fem?
Det er nogle stykker, det er ikke forfærdelig mange. Der er nogle stykker fra den danske jødiske menighed i Danmark, som kommer med og aftjener værnepligt. Det har vi hvert år.
Er det så unge mænd, der kommer ned og aftjener værnepligt, og så tager hjem igen?
Det er både unge mænd og unge piger, der kommer og aftjener værnepligt. Nogle gange bliver de her. Og andre gange tager de tilbage til Danmark igen. Det er forskelligt.
Er der nogle professionelle kontraktansatte?
Ja, selvfølgelig er der kontraktansatte danskere hernede. Men det er heller ikke noget, jeg har tal på. Jeg er selv i reserven hernede, det er ikke mit daglige job.
Hvor mange ekstra israelske soldater er indkaldt på grund af den optrappede situation i Gaza?
Vi har fået grønt lys til at indkalde 30.000. Derudover har vi mulighed for at indkalde 45.000 mere. Det er 75.000 mand, vi kan trække på fra reserven alene udover de stående styrker. Reserven kommer ind og afløser dem, som er i vagt i dag.
Hvad skal der til, for at den israelske hær går ind i Gaza?
Der skal en politisk beslutning til, hvis vi skal sende folk ind i Gaza. IDF (den israelske hær, red.) er klar til at gå ind. Det sker, hvis vi ikke kan se en umiddelbar afslutning på den nuværende runde, eller vi ikke kan få ram på deres affyringsramper og de raketter, der truer vores civile befolkning. Vi går også efter ammunitionsdepoter i Gaza. Det er sådan set hovedformålet at få fjernet den trussel, der i dag rammer tre millioner indbyggere i Israel, der tre-fire-fem gange om dagen skal rende i et beskyttelsesrum.
Hvad er din vurdering af, om den politiske beslutning kommer?
Det kan jeg ikke komme ind på.
Du siger man går efter affyringsramper og ammunitionsbeholdninger. Men man går jo også efter andre mål. Man er for eksempel gået efter et Hamas-hovedkvarter?
Jo, men det er fordi, der er sket en eskalering i går, efter Hamas er begyndt at skyde efter Jerusalem. Det var svar på de raketter som blev skudt mod Jerusalem. Læg mærke til vi gjorde det om natten, så der var mindst mulig chance for at civile kom til skade.
Det er simpelthen et direkte gengældelsesangreb?
Ja, det kan du godt kalde det.
Hvad gør man ellers for at undgå at ramme civile?
Der bliver gjort meget. Alle de bomber og missiler, som bliver skudt mod Gazaområdet, mange af dem er præcisionsbomber, der er guidet via laser eller kamera, så man kan se de mål, man rammer. Mange gange har vi overvågning af området, før vi bomber det. Hvis vi kan se, der er civile på stedet, vælger vi ikke at bombe. Vi har spredt flyveblade over Gaza, hvor vi beder folk fjerne sig fra al aktivitet, som har med Hamas at gøre.
Er det på arabisk?
Selvfølgelig er det på arabisk. Desværre affyrer Hamas tit deres raketter fra tæt befolkede områder. Der har de også ammunitionsdepoter.
Så det er en reel risiko, at I rammer civile?
Ja, selvfølgelig. Vi har før i tiden - vi har ikke gjort det denne gang endnu - ringet rundt til beboere, som er i specifikke boligblokke, hvis vi ved, der er et ammunitionsdepot, vi skal ind og bombe. Så har vi haft kontakt med familie på stedet og advare dem.
Du peger på ammunitonsdepoter og affyringsramper, men der er vel også nogle personlige mål?
Dem, som har blod på hænderne, kan være legitime mål. For eksempel som Ahmed Jabari, som afgik ved døden for tre dage siden. Han stod I spidsen for Hamas' bevæbnede gren. Det var det, der startede den her omgang. Efter han døde, startede Hamas med at affyre raketter fra Gaza mod Israel.
Du fortæller, at i 2012 har Hamas affyret omkring 1500 raketter ind i Israel. Hvor mange har Israel så sendt mod Gaza?
Det har jeg ikke noget tal på. Jeg har tal på, hvor mange mål, vi har ramt inden for de seneste fire døgn, det er godt 800 mål.
Men de findes vel de tal?
Jo, det kan man sikkert godt slå op et sted. Vores politik har som regel været, at hvis der er blevet skudt fra Gaza, så har vi svaret igen. Hvis vi kan se, hvor der er blevet skudt derfra, eller vi kan se der er en gruppe, der skal til at affyre, så er de også ramt fra luften af. Det er vores klare politik.
Har I tal på, hvor mange civile der er ramt?
I Israel er der tre, der er døde. Der er tre civile, der er døde, tre der er hårdt sårede, tre der er lettere såret og så er der flere hundrede, der lider af en form for chok. Der er otte sårede soldater på den israelske side. Tabstallene på den anden side har jeg ikke i øjeblikket. Vi snakker omkring 30 døde, hvoraf størstedelen er militante fra Hamas og Islamisk Jihad.
I har ikke noget tal på, hvor mange civile palæstinensere, der er døde?
Nej. Men det er meget få.
Det er så en del flere, der er døde i Gaza end i Israel foreløbig. Hvordan har I det med det?
Hvis vi ser på dem, der er døde i Gaza, så er de fleste af dem militante krigere fra Hamas eller terrorister fra Islamisk Jihad, som har været tæt på affyringsramper eller ammunitionsdepoter. Eller som har været ved være at affyre raketter. Vi har ramt 850 mål, hvoraf mange har været i bebyggede områder. Vi gør alt hvad vi kan for ikke at ramme civilbefolkningen. Mange gange har vi noget luftovervågning på også, og så afkalder vi angrebet og gør det på et andet tidspunkt, når vi kan se der er frit.
Har du noget tal på, hvor mange gange man har besluttet ikke at affyre, fordi man vidste, der var civile i området?
Nej, men det er et godt spørgsmål. Det er nok et højt tal kunne jeg forestille mig.
Hvad skal der til, for at IDF indgår våbenhvile?
Når vi føler, vi har fået ram på de fleste raketaffyringsfaciliteter i Gaza, kan vi måske gå i gang med at snakke om våbenhvile. Eller hvis der kommer en ny politisk beslutning.
