Robin Pettitt befandt sig tæt på angrebet i nærheden af det britiske parlament i London onsdag eftermiddag.

Danske Robin Pettitt blev pludselig øjenvidne til et angreb i den britiske hovedstad, London, da han onsdag var på vej mod Waterloo Station for at tage undergrunden til sit hjem i bydelen Essex.

Robin Pettitt befandt sig omkring London Eye, da han opdagede, at der foregik noget usædvanligt i området omkring det britiske parlament.

»Der var fyldt med politi og trafik, og der var helikoptere i luften,« fortæller Robin Pettitt, som bor i London og underviser i komparativ politik på Kingston University London, til Ritzau.

Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Situationen i London er først på aftenen fortsat ikke klar, men politiet oplyser, at man efterforsker begivenhederne, som om det er terror.

En mistænkt mand skal være skudt af politiet, efter at han havde knivstukket en betjent. Også fodgængere blev såret, da en bil kørte ind i dem nær parlamentet.

Foto: NIKLAS HALLE'N
Vis mere

Fire personer inklusiv gerningsmanden meldes omkommet, det bekræfter britisk politi på et pressemøde. Derudover er mindst 20 sårede. Politiet oplyser også, at man lige nu arbejder ud fra teorien om, at der blot var en gerningsmand, men man undersøger sagen til bunds de kommende dage.

Ifølge lokale medier og vidner styrede bilen målrettet ind i menneskemængden på Westminster Bridge nær Big Ben og London Eye.

Robin Pettitt fortæller, at man som indbygger i London er forberedt på, at terroren kan ramme.

»Det er en del af livet i London. Det er en storby i et land, som har været i krig i Mellemøsten, og derfor vil det være et mål,« siger han til Ritzau.

»Det er en del af det at bo i London, at man ved, det kan ske.«

Foto: ANDY RAIN
Vis mere

epaselect epa05863726 Armed police react following a major incident outside the Houses of Parliament in central London, Britain 22 March 2017. Scotland Yard said on 22 March 21017 the police were called to a firearms incident in the Westminister palace grounds and on Westminster Bridge amid reports of several people injured in central London. EPA/ANDY RAIN
epaselect epa05863726 Armed police react following a major incident outside the Houses of Parliament in central London, Britain 22 March 2017. Scotland Yard said on 22 March 21017 the police were called to a firearms incident in the Westminister palace grounds and on Westminster Bridge amid reports of several people injured in central London. EPA/ANDY RAIN Foto: ANDY RAIN
Vis mere

/ritzau/