Neonfarvet karton, iturevne papkasser, sprittusser og sakse flyder på gulvtæppet. Rebecca Berg sidder i skrædderstilling med sin telefon i hånden og scroller igennem de ideer, hun har til slagråb, hun kan skrive på kartonstykket foran sig.

»Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker så meget over det. Men det er virkelig vigtigt for mig, at det er det helt rigtige budskab,« forklarer den 25-årige dansker.

En nødvendig kamp

Hun har de seneste knap fem år boet i Los Angeles, hvor hun arbejder som skuespiller og produktionsassistent på film-og tv-produktioner. Sammen med et par venner er hun i gang med at forberede sig på dagens demonstration. I hele USA har protesterne rejst sig, efter den 46-årige amerikaner George Floyd mistede livet under en brutal anholdelse 25. maj.

»Jeg er jo ikke sort. Jeg oplever ikke systematisk racisme og diskrimination hver dag, men det her er en kamp, vi alle sammen skal kæmpe for,« fastslår Rebecca Berg.

Rebecca har de seneste knap fem år boet i Los Angeles.
Rebecca har de seneste knap fem år boet i Los Angeles.
Vis mere

Langsomt former store, sorte bogstaver sig til sætningen 'skin color is not a crime' (hudfarve er ikke en forbrydelse, red.) på den ene side af hendes kartonstykke. Bagpå skriver hun '8 min 46 sec'. Otte minutter og 46 sekunder var nemlig så længe, George Floyd lå presset ned i asfalten med en betjents knæ i nakken.

Ærgerlig over negative overskrifter

Rebecca Berg er ærgerlig over, at de negative historier om plyndringer og hærværk får så meget plads i mediebilledet.

»Der er ganske få, der laver ballade, og så er der alle os andre, der demonstrerer fredeligt for en supervigtig sag. Alt, hvad jeg har oplevet, når jeg har været på gaden, har været fyldt med fælleskab, solidaritet og medmenneskelighed.«

Gårsdagens demonstration sidder stadig i den unge dansker, der er tydeligt mærket, da hun beskriver, hvordan hun sammen med de andre demonstranter satte sig ned tavst ned i lyskryds undervejs på protestmarchens rute. Her sad store menneskemængde tavst i otte minutter og 46 sekunder.

Danske Rebecca planlægger at blive ved med at demonstrere i gaderne i Los Angeles.
Danske Rebecca planlægger at blive ved med at demonstrere i gaderne i Los Angeles.
Vis mere

Brød grædende sammen

»Efter fire minutter råber ham, der styrer protesten, at nu er det på det tidspunkt, George Floyd begyndte at råbe på sin mor. Og så var der nogen, der begyndte at råbe 'mama',« fortæller Rebecca Berg grådkvalt.

Hun kunne ikke holde tårerne tilbage, hverken da hun sad i stilhed i lyskrydset, og hun kan ikke holde tårerne tilbage, da hun forklarer, hvorfor oplevelsen var så stærk.

»Det er så trist. Så fuldkommen ubeskrivelig trist, at de her ting kan ske. Og George Floyd er jo bare er en ud af rigtig, rigtig mange. Jeg kender ikke engang navnene på alle sammen. Jeg kender ikke engang deres historier.«

Mange navne, flere tårer

Hun færdiggør sit skilt til dagens forestående demonstration og skynder sig ud ad døren med sine venner.

Rebecca forberede skilte til demonstrationen i Los Angeles.
Rebecca forberede skilte til demonstrationen i Los Angeles.
Vis mere

Også i dag sætter de mange marcherende sig i et lyskryds. Men i dag varer stilheden kun få minutter. Så begynder menneskemængden at råbe navne på forskellige personer, der har mistet livet på grund af politivold. Rebecca og hendes veninde snøfter side om side, inden de rejser sig op og går videre. Med strakte arme og deres skilte i vejret.