En dansk turist er idømt en bøde på 10.000 new zealandske dollars eller knap 45.000 danske kroner i New Zealand. Det skriver MSN News.

Den 24-årige danske mandlige turist blev mandag idømt bøden i retten i Christchurch for at have skudt en blå and, der på New Zealand kaldes en Whio og er totalfredet. Forbrydelsen skete i marts måned i år.

Den mandlige, danske turist erkendte sig skyldig i at have skudt og dræbt fuglen, samt at have gået på jagt uden tilladelse til det pågældende område, hvor han skød fuglen, oplyser MSN News.

Anden er udrydningstrues, og der findes kun 3000 eksemplarer, der alle lever på New Zealand.