Dansker er nu næststørste private jordbesidder i Storbritannien

Bestseller-direktør Anders Holch Povlsen har købt jord og godser i Skotland i et omfang, der gør ham til den næststørste private jordbesidder i Storbritannien. Han overhaler prominente folk som blandt andre Prins Charles og Hertugen af ​​Westminster.

Det skotske højland er ved at blive rødt og hvidt.

I hvert fald har den danske rigmand - Bestseller-arvingen og direktør Anders Holch Povlsen - opkøbt så meget jord i området, at han er blevet den næststørste private jordbesidder i hele Storbritannien.

Det skriver britiske Daily Express.

20. Michael BLoomberg


forbes top earning dead celebrities


Tøj-gigantens leder har købt to godser i Sutherland for den nette sum af 15 millioner pund.

Det giver ham en samlet jordbesiddelse i det skotske højland på over 130.000 acres, over 500 km2, og ifølge avisen har han kik på yderligere 50.000 acres.



Anders Holch Povlsen bor i Danmark med sin kone og deres tre børn. I sidste uge udtalte han ifølge Daily Express, at hans jordopkøb var motiveret i et ønske om 'økologisk genopretning.'

En iagttager mener, at Povlsen er tiltrukket af Skotland, fordi det er et af de få steder i Europa, hvor man kan lave sikre pengeinvesteringer uden for den usikre eurozone.

Andre beskylder Povlsen for at køre et 'ego trip' ved at behandle nogle af Skotlands fineste ejendomme som 'legetøj'. 'Jord er det nye guld,' siger en ejendomsmægler til avisen.



- Anders indsamler godser, og det er velkendt, at han er interesseret i flere opkøb.

Bestseller-familien er blandt de rigeste i Danmark, og modehuset har flere end 12.000 ansatte.