Anton Iversen havde netop passeret restaurant Le Petit Cambodge, få sekunder før en eller flere gerningsmænd åbnede ild.

Klokken var cirka 21:25.

Anton Iversen og en veninde havde netop passeret Le Petit Cambodge-restauranten, da en eller flere gerningsmænd åbnede ild med automatvåben på åben gade i Paris.

»Jeg kigger mig over skulderen og ser folk, der ligger på jorden, der er gnister og røg, og jeg begynder at løbe, fordi alle andre begynder at løbe og råbe, at der bliver skudt... Jeg er bange, men på en eller anden måde tror jeg stadig, det er fyrværkeri, for der var så mange skud,« siger Anton Iversen, der det seneste år har arbejdet i byen.

»Folkene, der ligger på jorden; jeg tror, de er ramt, men det er svært at sige. Alle dem, der kunne løbe, de gjorde det. Jeg var på den anden side af gaden og på vej væk derfra, men stadig meget tæt på. Det var heldigt, det ikke skete tidligere. Vi var lige gået forbi restauranten,« siger han.

»Det blev bare ved, og ved og ved. Det var ikke nogen, der kørte forbi i en bil, efter hvad jeg så. Det har været over 100 skud. Jeg løber ned ad gaden med min veninde. Mange folk råber, og vi bliver væk fra hinanden. Så løber jeg bare rundt og prøver at komme væk. Det var ret ubehageligt, for vi kunne stadig høre de skud der. De blev ved,« siger han.

Efter omkring fem minutters løb når Anton Iversen til en mere rolig del af byen, hvor beboerne tilsyneladende ikke har hørt lyden fra skudsalverne, og den 25-årige dansker tager en taxa hjem.

Forinden får han på telefon fat i sin veninde, som i mellemtiden har gemt sig i en kælder i en bar, og på dette tidspunkt er politiet nået frem til gerningsstedet.