En dansk krigsveteran har mistet livet i den amerikanske by New Orleans, der ligger i sydstaten Louisiana.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for Ritzau, at en dansk statsborger er omkommet i USA. På grund af tavshedspligt i personsager kan man ikke oplyse yderligere.

Manden er ifølge Ritzaus oplysninger blevet skudt.

På Facebook bekræfter familien dødsfaldet, men kommer ikke nærmere ind på en dødsårsag.

Hans hustru skriver dog, at han ikke har lidt i forbindelse med sin død.

Den afdøde var i USA, da han på motorcykel ville køre på tværs af landet.

Han blev meldt savnet i New Orleans fredag i sidste uge, og mandag fik familien besked om, at han var fundet død.

Manden var medlem af en veteranklub, og her bekræfter man også dødsfaldet.

Ad flere omgange var den omkomne udstationeret som soldat.

Han efterlader sig en kone og to børn.

/ritzau/

Opdateres...