Det er svære og uhyggelige tider for uafhængige medier i Rusland.

Det mærkede den danske journalist og Ruslandkorrespondent hos Berlingske, Emil Rottbøll, på egen krop, da han i den forgange uge var i landet for at dække lokalvalg.

Han var taget til storbyen Jekatarinburg, der ligger omkring 1.400 kilometer øst for Moskva, da helvede brød løs.

Emil Rottbøll havde givet et interview til lokalmediet Ural Live. Det blev opfanget af en af Ruslands mest populære tv-værter i form af Vladimir Solovjov og delt på hans på Telegram-kanal.

Det samme gjorde Emil Rottbølls fortid som russisk sprogofficer ved Forsvaret samt korrespondentens navn og telefonnummer.

Det spredte sig med lynets hast.

»Jeg blev outet som spion i Jekatarinburg. De havde læst teksten om mig selv på Berlingskes hjemmeside, hvor der står, at jeg er tidligere sprogofficer. Så de gik ud fra, jeg var spion, selvom jeg har presseakkreditering. Det gik helt amok,« fortæller han i et interview med B.T.

Emil Rottbøll er netop kommet ud af Rusland, hvor han har været i adskillige dage. Senest i Moskva, hvor også lokalvalget var årsagen til hans dækning.

Den dækning havde han dog ikke meget held med i Jekatarinburg, efter hans navn, nummer og fortid blev delt på Telegram.

»Efter mit navn og nummer blev delt, var der 24 timer, hvor min telefon ringede hele tiden. Jeg modtog beskeder hele tiden. Og så opdagede jeg, at der var folk, der fulgte efter mig og filmede mig ved mit hotel,« fortæller Emil Rottbøll.

Situationen var langt fra optimal for den danske journalist.

Og derfor måtte han reagere, da tingene udviklede sig.

»Jeg skiftede hotel midt om natten, og jeg tog hurtigere fra Jekatarinburg, end jeg havde planlagt,« fortæller Emil Rottbøll.

Han ved ikke, hvem det var, der fulgte efter ham og filmede ham.

Men det er kendt, at de russiske myndigheder holder et tæt øje med folk, de mistænker for at være hemmelige agenter.

Emil Rottbøll er nu ude af Rusland igen. Han oplevede ikke yderligere chikane i Moskva, og der var heller ikke problemer, da han skulle ind og ud af landet.

Men oplevelsen sidder stadig i ham.

»Det var sindssygt ubehageligt. Ikke mindst fordi, jeg ikke vidste, hvem det var, der fulgte efter mig.«