Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Er du dansk,« spørger en kvinde mig på en lille café uden for stationen i Przemysl, en lille polsk by tæt på grænsen til Ukraine.

Det viser sig, at Alyona, som kvinden hedder, er gift med en dansk mand fra Kolding. Hun er en af mange tusinde ukrainere, der nu dagligt vender hjem, og ligesom B.T venter hun på toget.

»Vi boede i Kyiv, men hele familien flygtede til Danmark, da krigen kom. Nu er jeg på vej hjem for at tjekke op på vores landbrugsvirksomhed,« fortæller Alyona.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, har været flere døgn om at nå Kyiv. Det er næsten umuligt at få plads på togene i Polen
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, har været flere døgn om at nå Kyiv. Det er næsten umuligt at få plads på togene i Polen
Vis mere

Hun siger, at hun er nervøs for rejsen, og ikke mindst hvad der venter hende, når vi kommer frem.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg i min levetid skulle vende hjem til mit land i krig. Jeg har med vilje ikke fortalt særligt mange, at jeg kommer. For der er en mulighed for, at jeg ikke kan håndtere det og må vende om, og jeg vil ikke skuffe dem, der glæder sig til at se mig,« siger hun til B.T.

Der kræves stor tålmodighed, hvis man lige nu ønsker at rejse ind i Ukraine. Køerne ved stationer og grænseovergangene er meget lange. Først måtte B.T. opgive at komme med tog fra Warszawa. Med fly og taxi lykkedes det at komme til grænsebyen Przemysl.

Her stod vi i kø i stegende varme i næsten to timer for at komme ombord på et tog mod Kyiv, og derefter ventede den ukrainske grænsekontrol.

Beboere i Odessa i beskyttelsesrum efter endnu en luftalarm. Det er ikke fred og fordragelighed de mange ukrainere vendee hjem til
Beboere i Odessa i beskyttelsesrum efter endnu en luftalarm. Det er ikke fred og fordragelighed de mange ukrainere vendee hjem til Foto: STR
Vis mere

Ombord på toget fortæller en engelsktalende mand, at han var på vej mod den ukrainske hovedstad i håbet om at få et job i nødhjælpssektoren.

»Jeg arbejder med krisehåndtering, og jeg tænker, at der måske er brug for sådan en som mig herude,« fortæller den midaldrende mand til B.T.

Han er nok undtagelsen, der bekræfter reglen. For de fleste er det nok snarere usikkerheden om, hvad der venter dem derhjemme, der præger tankerne.

B.T. taler undervejs med en forsikringsagent, der ikke længere får løn, og en turistvejleder, der af gode grunde ikke havde udsigt til en profitabel sommer. Alligevel vender de nu hjem til Ukraine.

»Jeg tror, at mange har haft svært ved at falde til i de lande i EU, hvor de har opholdt sig. De savner hjemstavnen, og det gør jeg også. Ikke at der er noget i vejen med Danmark, men selvom jeg er dansk gift, så vil jeg på sigt hellere bo i Kyiv,« siger Alyona.

For hende er det første besøg tilbage til Kyiv ikke permanent. Hun skal være her et par uger for at sikre, at de landbrug, hun er ansvarlig for, fungerer.

»Jeg er en af de heldige, som stadig har masser at lave. Vores landbrug har både produceret mælk og korn under hele krigen. Problemet for os er at få videresolgt vores produkter særligt til udlandet.«

Det ukrainske landbrugs eksportproblemer er langtfra bare Ukraines problem. Faktisk truer en kæmpe hungersnød i mange tredjeverdenslande på grund af de hastigt eskalerende priser på blandt andet hvede.

»Lige nu er vi heldige, fordi der ikke var noget lager fra sidste år, så vi kan opmagasinere kornet, men vi kan ikke få det ud af landet, og det er rigtig problematisk,« siger Alyona.

Vores tog mod Kyiv var så forsinket, at det stor klart, at vi ville komme for sent til at undgå udgangsforbuddet klokken 23. Derfor kan de hundredvis af passagerer på toget se frem til at blive tilbageholdt på jernbanestationen i Kyiv natten over efter allerede at have tilbragt mere end 12 timer på toget.

Det lykkedes at få et lift med den dansk gifte ukrainer i en bil med retning mod Kyiv. Men heller ikke på denne maner var det muligt at nå Kyiv før klokken 23, og i stedet måtte vi finde et hotel i en lille by cirka 100 kilometer vest for hovedstaden.

B.T.s rejse mod Kyiv har varet mere end to døgn. Stort set alle toge mod Ukraine er udsolgt, og der måtte mange forskellige transportmidler til at nå så langt. I skrivende stund befinder jeg mig i Zjytomyr, cirka en times kørsel fra Kyiv.

Det er dog mod vand at regne i forhold til de strabadser, de mange mødre med børn ombord i biler, busser og fulgte toge disse dage gennemlever.

Hundredtusinder af ukrainere er på vej hjem til en usikker fremtid uden afklaring på, hvor længe krigen varer ved, og hvad det vil betyde for deres arbejdssituation og deres familie.

Præsident Zelenskyj fortalte forrige uge B.T., at hver ukrainer, der vender hjem, er med til at genopbygge landet. Tusinder tager ham hver dag på ordet, selvom den verden, de vender tilbage til, er alt andet end normal.

Andre læser også