____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alt tyder på at et militært indgreb i Syrien er nært forestående. Men USA vil i virkeligheden forsøge at involvere sig så lidt som muligt. Det vurderer professor i militære studier, Mikkel Vedby Rasmussen.

- En ting er at køre kampflyene ud på landingsbanen. Noget andet er rent faktisk at smide bomberne, siger han til BT.

Men hvis det rent faktisk kommer til et angreb, så vil USA i første omgang gå efter at tage det syriske luftforsvar ud.

- I første hug vil amerikanerne formentlig gå efter radarinstallationer, raketbatterier og flyvepladser, således at de allierede kan flyve over landet, men at de syriske jagere ikke kan gå på vingerne, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen. Han tror forløbet bliver ret konventionelt i første omgang- Det kommer sandsynligvis til at ligne billederne, vi husker fra Kuwait-krigen, hvor amerikanerne sætter ind med intenst bombardement af militære mål. På den måde vil de allierede erobre luftherredømmet over Syrien, uddyber han.

I første omgang vil angrebet formentlig komme fra krigsskibe og ubåde i Middelhavet og i Den Persiske Golf. Men også bombefly vil blive sat ind, forudser professoren.

- Når det er på plads, vil man af symbolske grunde også begynde at gå efter regeringskontorer. Og måske også installationer med kemiske våben, hvis man vurderer, at det kan ske forsvarligt.

Kompliceret efterspil 

En af grundene, til at USA nøler med at gribe ind i den syriske borgerkrig, er, at det er meget uvist, hvad der vil ske efter et angreb.

- Et angreb af den type kan gennemføres uden nogen særlig stor risiko, men vil formentlig på ingen måde slutte konflikten. Tværtimod vil det radikalisere de forskellige grupperinger i Syrien, og så vil der være et pres på amerikanerne for at gøre mere, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen. Han tror, det er grunden til USAs tilbageholdenhed.

- Der er ingen i Vesten, der har lyst til at sende landtropper ind i Syrien. De vil gøre alt, hvad de kan for at undgå det. Men i det øjeblik USA eller andre har kastet den første bombe, så er vi en del af konflikten. Så kan vi ikke bare kigge på, som vi har gjort de sidste to år. Der vil komme et pres for at få os til at gøre mere, siger han. Samtidig fastslår han, at bomber ikke bringer Syrien nærmere en løsning.

- Man kan straffe Assad med bombeangreb, men det bringer ikke parterne i borgerkrigen nærmere til en løsning.

Mikkel Vedby Rasmussen forudser et svært efterspil ovenpå et angreb i en meget fragmenteret borgerkrig, som også trækker linjer til både Rusland, Libanon og Iran.

- En ting er at Vesten ikke har en fasttømret opposition at samarbejde med. Spørgsmålet er om Assad overhovedet kan holde sammen på sine egne allierede, siger han.

Derfor er den første del af en militær operation i landet faktisk den mindste del af opgaven. Den store opgave bliver at finde en fredelig og varig løsning på konflikten efterfølgende.