Spekulationerne tager til dag for dag.
Spekulationerne om, hvad Vladimir Putin gør på mandag.
Her fejrer Rusland sin største nationale helligdag – 'Sejrsdagen' – hvor årsdagen for sejren over Nazityskland i Anden Verdenskrig markeres med en stor militærparade og pomp og pagt på Den Røde Plads i Moskva.
Både iagttagere og vestlige politikere har en mistanke om, at Ruslands præsident netop denne dag kan finde på at gøre noget drastisk:
Erklære krig mod Ukraine.
Ifølge en dansk ekspert ville det bestemt ikke være i Putins interesse. Paradoksalt nok tror han ikke desto mindre, at Putin kunne finde på at gøre det.
Simpelthen fordi den russiske præsident sandsynligvis får decideret forkerte meldinger fra fronten i Ukraine.
»Som vi har set siden starten af invasionen, får Putin ofte ikke den information, som er nødvendig for at kunne træffe kloge beslutninger. Generaler og embedsmænd frygter at afsløre omfanget af katastrofen, idet det kan give dem alvorlige problemer. Så vi ved ikke, hvad Putin får at vide,« skriver Jacob Kaarsbo, som er senioranalytiker ved Tænketanken Europa og forhenværende chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, på Twitter.
»Derfor er det muligt, at Putin på mandag (9. maj, red) vil gøre det endnu værre for sig selv ved at erklære krig,« fortsætter han.
Jacob Kaarsbo har overfor det norske medie Nettavisen uddybet, at han tror, en krigserklæring kan føre til Putins fald.
»Fra et vestligt synspunkt har Putin erklæret krig for længe siden. Men russerne selv har en anden opfattelse. Hvis Putin nu skulle vælge at erklære krig mod Ukraine, må han også definere, hvad han vil opnå med det, siger han og fortsætter:
»Under denne såkaldte 'specialoperation' har han kunnet definere målene undervejs. Da Rusland mislykkes med at tage Zelenskyj og Kyiv (Ukraines præsident og hovedstad, red.) definerede Putin pludselig, at målet var at 'befri' Donbas. Bordet fanger, hvis han erklærer krig.«
Jacob Kaarsbo tilføjer, at en russisk leder ham bekendt aldrig har kunnet beholde magten efter at have tabt en krig.
Og selvom Putin med en krigserklæring kan mobilisere den russiske reserve –– om består af alle tidligere værnepligtige mænd i alderen 18 til 45 år – er Kaarsbo langt fra sikker på, at det vil være nok til at sikre en russisk sejr i krigen mod Ukraine.
Også Anders Puck Nielsen, der er orlogskaptajn og militærforsker ved Forsvarsakademiet, mener, at det vil være yderst risikabelt for Putin at erklære nabolandet krig.
»De negative konsekvenser ville være meget store for Putin, for han løber en kæmpe risiko for at sætte hele sin egen regering over styr,« siger han til TV 2.
Ifølge adskillige efterretninger har russerne allerede nu store logistiske udfordringer i Ukraine. Indsættes langt flere soldater – som endda er tidligere værnepligtige og ikke professionelle soldater som dem, der hidtil har kæmpet i Ukraine – vil logistikken ifølge Anders Puck Nielsen blive endnu mere udfordret.
Derudover vil en krigserklæring ifølge Puck Nielsen være at sidestille med en erkendelse fra Putin af, at 'den særlige militæroperation' i Ukraine har slået fejl – og et så stort prestigetab for Putin selv, at han kan risikere at tabe fortællingen om krigen og miste opbakningen i befolkningen.
Den russiske regerings talsmand Dimitrij Peskov har afvist, at en krigserklæring kommer på tale 9. maj. Men Jacob Kaarsbo mener ikke, at det har nogen betydning.
Han henviser til, at alle i Putins inderkreds afviste, at Rusland ville gå ind i Ukraine i dagene op til invasionen den 24. februar.
