Drab på mindst 1.200 mennesker, heriblandt civile, har samlet den israelske befolkning.

Og det samme gør sig gældende for verdenssamfundet, som har set på Hamas' angreb med rædsel, og som nu bakker Israel op.

Men det er kun den første reaktion.

Det fastslår mellemøstekspert Danny Raymond, lektor hos Aalborg Universitet, ovenpå weekendens blodige opgør i Israel og Gaza.

»Der sker det lige nu i Israel, at man på trods af store uenigheder omkring indenrigspolitikken, nu er enige om, at man er i en eksistentiel krise,« siger Danny Raymond.

Det er derfor, at der er forhandlet om og onsdag aften præsenteret en ny såkaldt kriseregering i Israel:

»I første omgang handler det om at slå tilbage og om at bekæmpe Hamas og Islamisk Jihad. Nu vil man bekæmpe ondets rod,« forklarer han.

Danny Raymond fortæller imidlertid også, at det nu allerede diskuteres internt i Israel, hvor ansvaret for, at angrebet overhovedet kunne lade sig gøre, skal placeres.

»Senere vil der komme en større debat om, hvad der er gået galt, ligesom vi også så det for Golda Meir i 1973,« forklarer Danny Raymond.

Dengang for præcis 50 år siden blev Israel offer for et overraskelsesangreb, men selv om israelerne efter næsten tre ugers kampe vandt krigen mod en koalition af arabiske lande, måtte Golda Meir gå af som premierminister godt et halvt år senere, i april 1974, efter længerevarende intern kritik af landets manglende forberedelse.

Dengang var fornemmelsen også, at Israel var blevet taget på sengen.

Og derfor kan det også ende med at gå på samme måde for den nuværende premierminister Benjamin Netanyahu, vurderer Danny Raymond.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har opbakning lige nu. Men der vil komme kritik af, hvorfor Israel blev taget på sengen af Hamas.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu har opbakning lige nu. Men der vil komme kritik af, hvorfor Israel blev taget på sengen af Hamas. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han mener imidlertid ikke, at man kan konkludere, at Israels befolkning som en reaktion på angrebet nu kommer til at tage et skridt mod højre og dermed sikre opbakning til en mere aggressiv politik over for palæstinenserne.

»Nej, det vil være en voldsom forsimpling af tingene. Der er ufatteligt mange facetter i den diskussion, for der vil eksempelvis også være de israelere, som vil mene, at angrebet også til dels er udløst af, hvordan ekstreme bosættere har opført sig,« siger Danny Raymond.

Han peger på, at vi igennem hele 2023 har set massive ugentlige demonstrationer mod den højreorienterede regerings planer om en juridisk reform, som vil flytte markant på magtbalancen mellem Israels regering og retssystem.

Og akkurat som enigheden omkring, hvad Israel nu må gøre i forhold til Hamas og Islamisk Jihad, vil forsvinde gradvist i Israel, vil den internationale opbakning også på et tidspunkt erodere, forudser Danny Raymond.

For sådan går det altid.

Ruiner i Gaza efter Israels luftangreb.
Ruiner i Gaza efter Israels luftangreb. Foto: Mohammed Abed/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

 »USA og Vesten er enige med Israel om, at man nu er nødt til at inddæmme og gøre noget ved infrastrukturen i de islamistiske bevægelser,« siger Danny Raymond.

»Men på et tidspunkt vil andre lande begynde at forholde sig kritisk til Israels reaktion.«

»Det vil blive taget op i FN's Sikkerhedsråd, og på et tidspunkt vil Israel få at vide af verdenssamfundet, at nu skal det stoppe. Sådan har det været i samtlige tidligere situationer,« forklarer Danny Raymond.

»Forskellen denne gang er, at eskaleringen fra Hamas' side er så ekstrem. Vi er tæt på 1.000 dræbte israelere (tallet er siden steget til over 1.200, red.). Så voldsomme tal har vi ikke set siden 1973, og da var det slet ikke over så få dage,« konstaterer han.

Du kan følge B.T.s omfattende dækning af den voldsomme situation i vores liveblog lige her.