Han hedder Nathan Chasing Horse og han optrådte i den Oscar-vindende film 'Danser Med Ulve'.

Nu er han blevet sigtet for at handle med sex, at have overfaldet unge piger og for børnemishandling i den amerikanske delstat Nevada.

Den tidligere Hollywood-skuespiller, der selv er af indiansk afstamning, har angiveligt målrettet sin indsats mod de lokale indianere. Ifølge politiet i Las Vegas er seks ofre foreløbig blevet identificeret.

En af pigerne var kun 13 år gammel, og en anden siger, at hun blev tilbudt Chasing Horse som en gave, da hun var 15 år. Det skriver Sky News.

Nathan Chasing Horse i retten i Las Vegas.
Nathan Chasing Horse i retten i Las Vegas. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Han blev set som en medicinmand, som kunne helbrede de syge. Fra den position så anklager politiet ham for at overfalde børnene med seksuelle undertoner.

Han skal også have taget hustruer, som ikke var gamle nok, og have startet en kult.

Han beskyldes også for at have optaget de seksuelle overfald og have arrangeret sex men ofrene med fremmede mænd. De betalte ham for 'fornøjelserne'.

Anklagerne er foregået tilbage i de tidlige 2000er. Og der er foregået i forskellige stater.

Nathan Chasing Horse med sine papirer i retten.
Nathan Chasing Horse med sine papirer i retten. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Nathan Chasing Horse blev anholdt i sit hjem i Las Vegas, efter at være blevet undersøgt af politiet.

De fandt både skydevåben, over 18 kilo marijuana og magiske svampe. Et hukommelseskort med optagelser af de seksuelle overfald blev også fundet.

Han menes også at være lederen af en kult med navnet 'The Circle'. Det fremgår af en arrestordre på 50 sider, som nyhedsbureauet AP har set.

Chasing Horse har trænet sine hustruer i at benytte skydevåden. De har fået besked på 'at skyde' hvis politiet forsøge 'at bryde familien ned'. Det fremgår af arrestordren.

Der var fyldt godt op med folk fra indianerstammer i retssalen i Las Vegas.
Der var fyldt godt op med folk fra indianerstammer i retssalen i Las Vegas. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Hvis det ikke lykkedes skulle ægtefællerne tage en 'selvmordspille'.

I dag er han 46 år, og han kendes mest for rollen som den unge Sioux-medlem 'Smiles A Lot' i Kevin Costner-filmen 'Danser Med Ulve' fra 1990.

Han blev født i Rosebud Reservation i South Dakota. Det er hjem for Sicangu Sioux, en af de syv stammer af Lakota-nationen.