En læge flygtede fra Syrien til Danmark i 2015, men en nyindført dansk regel forhindrede familiesammenføring.

Danmark skal onsdag forsvare sig på den internationale scene i en juridisk strid om menneskerettigheder under flygtningekrisen i Europa.

Den omstridte treårsregel, som blev indført i 2016, skal prøves, når en sag mod Danmark behandles ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Den er rejst af en syrisk læge, M.A., som ikke kunne søge familiesammenføring.

Sagen er rykket direkte ind i Storkammeret, hvilket er usædvanligt, efter at domstolens lavere instans, Kammeret, valgte ikke at behandle den.

Centralt i sagen er ifølge den syriske læge advokat, Christian Dahlsager, hvorvidt den ekstraordinære flygtningesituation dengang kan opveje, at han blev udsat for en forskelsbehandling med status som generelt forfulgt og ikke individuelt.

En individuelt forfulgt, som kunne være en syrer flygtet fra militærtjeneste, opnår en højere status af beskyttelse.

Treårsreglen siger, at man skal have haft ophold i tre år, før man kan få behandlet en sag om familiesammenføring. Indtil 2015 havde alle den ret. Derpå blev der indført en etårsregel, som så blev lavet om til en treårsregel.

Den syriske læge er en af titusindvis, som i 2015 flygtede fra krigen i Syrien.

Fra Tyrkiet kom han med båd til Grækenland. Senere bragte en lastbil ham til Danmark. Hans hustru blev tilbage i Aleppo.

I Danmark fik han midlertidig beskyttelse. Den status gav ham ikke ret til at søge familiesammenføring.

Efter at have tabt sin sag i Højesteret, rejste lægen sagen ved domstolen i Strasbourg med henvisning til overtrædelse af retten til familieliv og forbuddet mod at diskriminere.

Under forberedelsen af loven var regeringen på det rene med, at de tre års udskydelse af en rettighed kunne være på kanten.

Danmark har under sagen forsvaret sig med, at udskydelsen af familiesammenføring blandt andet er nødvendig af hensyn til de offentlige finanser.

I 2016 mente myndighederne, at der ville komme 37.000 asylansøgere, men tallet viste sig at blive godt 6000. Lægen var en af dem.

M.A. fik godkendt familiesammenføring med sin hustru sidste sommer. Han endte med at vente i fire et halvt år. Det skyldes, at selve sagsbehandlingen hos udlændingemyndighederne løb op i cirka halvandet år.

Dommen falder på et senere tidspunkt.

Et bredt flertal i Folketinget står bag treårsreglen, konstaterer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som selv støttede den, da den blev vedtaget.

Det skete for at få "kontrol med indvandringen", siger han.

- Nu er reglen indbragt for en international domstol i forbindelse med en konkret klagesag. Den tidligere regering tog de første skridt med at forsvare Danmarks interesser. Og vi fortsætter i samme spor, siger Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar.

Sagen har potentiel betydning for knap 50 lande. Norge og Schweiz, hvor sidstnævnte har en lov, der ligner den danske lidt, støtter Danmark som tredjeparter.

På den anden side støttes syrerens synspunkt af FN's flygtningehøjkommissær og Europarådets menneskerettighedskommissær.

Også Institut for Menneskerettigheder i Danmark bidrager med et indlæg som tredjepart.

I en rapport fra 2018 anbefaler instituttet regeringen at tage initiativ til at ophæve treårsreglen. Desuden bør den vurdere andre krav i loven om familiesammenføring som mulig diskrimination.

/ritzau/