Den danske underskrift på finanspagten betyder mere økonomisk regulering fra EU, men også en adgangsbillet til indercirklen af EU, lyder det fra Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S).

Der skal mere kæft, trit og retning til for at redde de europæiske økonomier og få dem på ret køl igen. Derfor blev 25 af EUs 27 medlemslande sent mandag aften enige om en finanspagt, som skal gøre Europa mere økonomisk stabil. Finanspagten lægger ekstra restriktioner på medlemslandenes økonomiske politik. Hvis et land ikke overholder de opstillede regler, kan EU kræve, at der bliver betalt en bøde på op mod 0,1 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Bødeordningen skal forhindre andre lande i at havne i samme situation som det gældsplagede Grækenland. Kun Storbritannien og - lidt overraskende - Tjekkiet, afviste at være med i finanspagten. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ser aftalen som yderst vigtig - også set med danske briller. Den danske tilslutning til en strammere handlingsplan for fremtiden, giver os ifølge statsministeren en bedre position i EU: - Vi har mulighed for at komme helt ind i kernen af de europæiske diskussioner. Vi kan være med til møder, som vi ikke før har været med til, sagde Helle Thorning-Schmidt på et pressemøde efter at aftalen var faldet på plads.
Aftalen mellem 17 eurolande og otte ikke-eurolande indebærer blandt andet, at Danmark og andre ikke-eurolande nu som minimum bliver inviteret med til ét årligt møde, som hidtil kun har været for eurolandene. Og netop dét var et dansk ønske inden forhandlingerne, så der er mere indflydelse at hente, siger de Radikales EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen. - At ikke-eurolande kan deltage mindst en gang om året, er også det, der var Danmarks prioritet, siger hun til Radio 24syv. Samtidig har Danmark også fået opfyldt et ønske i forhold til de bødepenge, der bliver indkrævet, hvis et land overtræder reglen om, at det nationale strukturelle budgetunderskud ikke må overskride 0,5 procent af BNP. Udgangspunktet var, at bødepengene skulle gå til en krisefond til eurolandene, men i stedet ryger pengene nu direkte i en generel EU-kasse. De optimistiske udmeldinger fra regeringen om finanspagten får også kritiske kommentarer med på vejen. Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU mener, at pagten er i strid med det danske euroforbehold. - Det store problem er, at finanspagten er første skridt på vejen mod en finanspolitisk union. Det er naturligt for lande, der har en fælles valuta, men Danmark står udenfor. Der lægges nu op til en fælles overordnet finanspolitik, som bliver styret fra EUs side. Hvis vi går med til, at vi kan få bøder, så mener jeg helt klart, at der skal være en folkeafstemning, siger Pia Adelsteen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, til Radio 24syv.Justitsministeriets jurister skal nu undersøge nærmere, om der er grundlag for en folkeafstemning.

Andre læser også