Vinterferie i sommerhuset. Regn udenfor. Lidt for meget gang i ungerne indenfor.

Du genkender måske scenariet og glæder dig en lillle smule til mandag morgen, hvor hverdagen starter igen. Men så tænk på Harvey.

I ni dage har han sammen med sin familie været i karantæne på krydstogtskibet Diamond Princess i Japan.

Sammen med sine fem børn, hvor den ældste er otte år, og den yngste er tre, er han fanget i en kahyt 23 ud af døgnets 24 timer.

Det er ikke nemt at aktivere fem små børn i en kahyt.
Det er ikke nemt at aktivere fem små børn i en kahyt. Foto: CNN
Vis mere

Hver dag får de rent legetøj og nye malebøger leveret til kahytten, men kun én gang om dagen kan de komme ud på dækket og trække luft og løbe lidt af krudtet af.

Det er CNN, der har talt med Harvey, som ikke ønsker sit efternavn bragt.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan Harvey forsøger at aktivere sine børn i døgnets øvrige 23 timer.

Han fortæller i en videosamtale, hvordan det 'at være fanget i kahytten' har fået ham til at 'sætte pris på små øjeblikke, små detaljer i livet'.

Én time om dagen har familien mulighed for at komme ud på dækket og få frisk luft.
Én time om dagen har familien mulighed for at komme ud på dækket og få frisk luft.
Vis mere

Hele familien, som i alt består af 10 personer, gør hvad de kan for at beskytte sig mod coronavirussen Covid19, som børnene har døbt 'det usynlige monster'.

Indtil videre har ingen i familien symptomer på virussen, men familiefaren vil gerne have alle testet.

Han er nemlig bange for, at de vil blive stigmatiseret, når de kommer tilbage til Hong Kong, hvis de ikke bliver testet inden.

Indtil videre har de japanske myndigheder kun testet nogle hundrede af de i alt 3.000 personer ombord.

Det er kun personer, som viser tegn på virussen og f.eks. har feber, som bliver testet.

Det har bl.a. personalet på skibet tidligere kritiseret, da de ikke føler sig i sikkerhed.

Mindst 218 personer på krydstogtskibet er testet positive.

De smittede er blevet sendt til hospitaler i Japan.