En tropisk cyklon har ramt Bangladesh, og det betød, at omkring en million mennesker måtte forlade deres hjem. 28 mennesker er hidtil meldt omkomne.

For ti millioner mennesker slukkede lyset pludseligt i 15 kystdistrikter. Det er næste dobbelt så mange, som der er indbyggere i Danmark. Cyklonen havde slået til.

Vindstød blev målt til 80 kilometer i timen i området, hvor af millioner af indbyggere bor.

Skoler blev lukket over hele den sydlige del af landet, der ligger meget lavt i forhold til havets overflade.

Over 10.000 huse, med tage af bølgeblik, blev enten ødelagt eller svært beskadiget, siger Bangladeshs regering. Store afgrøder blev ødelagt i en tid, der ellers har en rekord høj inflation.

Cykloner er en trussel, der kommer hvert år i Bangladesh. Men videnskabsfolk siger, at med al sandsynlighed bliver de kraftigere, og der kommer flere af dem.

Denne gang hedder cyklonen Sitrang, og den ramte det sydlige Bangladesh sent mandag. Det lykkedes dog myndighederne at få evakueret omkring en million mennesker, inden den ramte.

De fleste blev ramt af faldende træer, men to døde, da deres båd sank i Jamunafloden i den nordlige del af landet.

Regeringstalskvinden Jebun Nahar siger til nyhedsbureauet AFP, »at vi stadig ikke har noget overblik over skaderne«.

Fra de lavtliggende områder blev folk evakueret til de tusinder af beskyttelsesrum for cykloner, der er bygget. Folk måtte tilbringe natten i rummene, men vendte i morges hjem igen.

Træer blev rykket op med rode så langt borte som Dhaka, der ligger hundreder af kilometer fra stormens epicenter.

Der faldt 324 millimeter regn bare mandag. Byer som Dhaka, Khulna og Barial blev oversvømmet.

De 33.000 Rohingaflygtninge fra Myanmar, der er blevet forvist til en ø i Den Bengalske Bugt, blev beordret til at blive inden døre. Der blev ikke meldt om skader på øen.

På den sydlige ø Maheshkhali fik cyklonen mange træer til at vælte. Det skabte panik, da strømmen gik.

»Vi kunne ikke sove om natten, for vi frygtede, at vores hjem ville blive smadret. Slanger kom ind i vores hjem, som også blev fyldt med vand,« sagde den 25-årige Tahmidul islam, der bor i Maheshkhali.