Pandemien har fået Nato-landenes økonomier til at skrumpe, og flere opfylder nu krav til forsvarsbudgetter.
Den økonomiske krise i kølvandet på coronapandemien har flyttet Danmark tættere på en Nato-målsætning om, at alle medlemslande skal bruge to procent af deres nationale bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.
I en frisk rapport fra Nato, hvor forsvarsudgifterne gennemgås, står Danmark til at bruge 1,47 procent af bnp.
Flere lande i alliancen er nu enten over eller tæt på at opfylde målet på to procent, som USA's præsident, Donald Trump, har krævet i varierende grader af vred retorik de seneste år, når medlemmerne har holdt møder.
- Situationen for mange lande er, at fordi økonomien går ned, så fylder forsvarsudgifterne også relativt mere. Derfor er det også en ikke helt retvisende måde at opgøre det på, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Flere eksperter i Danmark - og også i USA - har tidligere argumenteret for, at toprocentsmålet er problematisk og ikke den bedste måde at opgøre landenes bidrag og opbakning til alliancen.
Opgørelsen fra Nato er forbundet med usikkerhed både for Danmark og de øvrige lande. De bygger på et skøn over økonomien for 2020, og disse skøn har flyttet sig betydeligt siden de første kriseopgørelser - også i Danmark.
Nato baserer tallene på bnp-opgørelser fra OECD, som kan være lidt anderledes, end dem Finansministeriet i Danmark benytter.
I den seneste opgørelse opfylder ti lande målet om to procent. Desuden er yderligere tre lande meget tæt på - over 1,9 procent. For et år siden var antallet ni lande, mens nummer ti - Tyrkiet - lå på 1,89 procent af bnp.
Norge og Frankrig er nu med blandt duksene, mens Bulgarien er røget lige under den bnp-grænse, som Trump og hans forgænger har været så optaget af.
I Danmark arbejder man med faktiske beløb, og derfor er procentopgørelsen en ren skrivebordsøvelse, der ikke har konsekvenser for pengekassen.
- Truslerne er ikke blevet mindre, så uanset regnestykket, som er forbundet med meget stor usikkerhed, tror jeg, at vi over de kommende år vil se, at landene øger deres investeringer i forsvar. Det er også det, som vi lægger op til fra dansk side - corona eller ej. Der er behov for at investere mere, siger Trine Bramsen.
Nato-landenes forsvarsministre talte om tallene på et videomøde torsdag. Mødet fortsætter fredag.
Alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, glæder sig over en realvækst i forsvarsbudgetterne på 4,3 procent. Om bnp-opgørelsen siger han:
- Det er lidt svært at vide, hvor langvarig effekten bliver, og hvornår bnp begynder at vokse igen. Men man kan ikke tænke sig, at det hjælper, at bnp falder, siger Stoltenberg til det norske nyhedsbureau NTB.
Danmark er med et forsvarsforlig på vej til at øge udgifterne til forsvar. Ifølge de oprindelige planer skulle Danmark dermed ramme 1,5 procent af bnp i 2023.
Målet om at bruge to procent af bnp på forsvar har eksisteret uformelt i Nato i adskillige år.
Men den blev mere formaliseret på et topmøde i Wales i 2014, da landene enedes om "bevæge sig mod en guideline på to procent indenfor et årti".
/ritzau/
